Nærværets Bøn

Udgivet den 17. maj 2012 af Mads Vang Christensen

Jeg ser dig, ser dine behov
Jeg ser din smerte og din historie 
Jeg tilbyder dig mit nærvær, til du står i dit eget
Jeg byder dig fred og fortrolighed

Du må få mit venskab
Du må i det mindste få mine bedste råd, 
i bedste fald lyset på din vej
Min visdom kommer fra det højeste

Jeg mærker dine følelser
Kender din sjæls dybe længsler
Ser dine snærende bånd
som jeg ser dine resurser og kvaliteter

Vi kan arbejde sammen
Friheden skelner ikke mellem du og jeg
Kærligheden rummer alle farver
Alle er vi blade på samme træ. 

Print Friendly
Udgivet i Spiritualitet | Tagget , , | Skriv en kommentar

Vores værste modstanderen er i os selv.

Udgivet den 8. maj 2012 af Mads Vang Christensen

Vi har alle modstand i os, det er dels en måde at skelne på,
en måde ikke at flyde ud sammen med alt og alle.
Det er også egoet måde at holde styr på sig selv og personligheden. Det er nu meget godt og en sund reaktion, på ikke at ende i seng med hvem som helst, men det er også den reaktion, der gør os ensomme og får lukket af for vores følelser. Det er ligeledes vores primære værn og skellet imod det, som vi ikke er trygge ved.

Jo større usikkerhed vi er opvokset med, jo større sandsynlighed er der for, at vi er rustet med en stærk modstand i os. Denne modstand skelner desværre ikke mellem os selv og andre, derfor går modstanden også indad i mod os selv. Vi får opbygget et forsvarssystem som både beskytter for ydre fare, men også tilpasser os indadtil. Denne “interne tilpasser” bliver til vores indre modstander som enten tryner os, eller løfter os på andres bekostning. Vi kan kikke ned på dem, vi ikke helt er trygge ved, vores modstands stemme bliver negativ og kritisk over for dem vi bliver usikre på. Når vi så er usikre, så går vores modstand på os selv. Vi har modstand til os selv gennem negative og kritiske tanker, vi tryner os selv for at være utilstrækkelige og ufuldendte.

Modstanderen er derved vores største undertrykker af vores autentiske jeg og vores følelser. Denne modstander hviler på usikkerhed, så jo mere vi arbejder med vores autenticitet og følelser jo mindre usikre er vi.
Tydeligst ses dette ofte, når vi er forelskede, så er vi frie for en tid, vi er i kontakt med kærlige følelser og verden ser kærlig ud.

Det er således mulig at blive fri af sin modstander, det at dette forsvarssystem, denne indre kritikker, slaveprygleren, egoet, det falske selv, det negative sinde er alle samme dele som er født i angstens skygge. Når vi kaster lys på angsten, forsvinder ofte denne modstanders stemme og modet træder frem så vores inderste stemme kan hæve sin spæde røst.

 

Print Friendly
Udgivet i Personlig udvikling | Tagget , , | Skriv en kommentar

Hvordan kan vi leve livet fuldt ud?

Udgivet den 6. maj 2012 af Mads Vang Christensen

Det er ikke fordi vi mangler noget, for at kunne leve et fyldestgørende og kærligt liv, tværtimod, vi har for meget af alt dét, som ikke gavner nærværet, samt den dybde det kræver at mærke livet fuld ud. 

I virkeligheden skal vi afklæde os det vi har lært, fjerne alt det som skygger for følelserne, kærligheden og mangfoldigheden.

Fjern alt skyld og dårlig samvittighed
Fjern pligt og forpligtelse
Fjern burde og bør gøre
Fjern krav og forventninger
Fjern vurderingerne på godt og ondt
Fjern konkurrencen mellem dig og andre
Fjern spekulationer og al bekymring
Fjern uopnåelige drømme og ønsket om i morgen
Fjern historierne om hvem du er og hvorfra du kommer
Fjern forurettethed og din selvophøjethed
Fjern din undertrykkelse og din påtagethed
Fjern alle forklaringerne og undskyldningerne
Fjern formaningerne, bedreviden og forståelse
Fjern opdragelsen på godt og skidt

Fjern alt der ikke kan stå af sig selv, da har du livets kilde ufortyndet og stålende.

Print Friendly
Udgivet i Spiritualitet | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

360 graders ansvar.

Udgivet den 30. april 2012 af Mads Vang Christensen

Ansvar kan ikke deles, ikke være for lidt eller for meget.
Ansvar er et hele og skal ses som en bevægelse hele vejen rundt 360 grader.
Det er på trods at vi ofte snakker om overansvarlig og uansvarlig. Denne overansvarlighed og uansvarlighed er mere et udtryk for kontrol og umodenhed, et spil mellem mor og barn. Kontrol og føjelighed eller kontrol og modstand, for at sætte tingene klart op som de ulige størrelser de repræsenter.

Så når vi taler om de spil der er omkring kontrol og føjelighed/modstand, så er det langt fra ansvar, eller ansvarligt, for det skaber afstand, ulighed og frustration. Det er fordi det ikke er i en åben kontakt, men egoets viljestyring og modstand mod det selv samme.

Ansvar kan kun taget 100 % hvis det skal virke og så kan man kun tage ansvar for en ting af gangen. Så tager man ansvar 100% betyder det også at man tager det 360 grader rundt, det vil sige for sig selv, sine behov, sine følelser, sine ønsker og drømme, sin frygt, sin udvikling og sine grænser. Dernæst sit parforhold, sin rolle som forældre, sit arbejde og arbejdsevne.
Dertil trivsel leg og lidenskab og pauserne fra ansvaret og tilbagetrækning.

Print Friendly
Udgivet i Personlig udvikling | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Det aggressive sind kan ikke andet end, at være aggressiv.

Udgivet den 20. april 2012 af Mads Vang Christensen

Hvis man er i sit aggressive sind,
så kan man undertrykke sin aggressivitet eller udtrykke den.

Alt hvad der måtte opstå af situationer, vil det aggressive sind, vil opfattes som enten fjende, eller noget der bare trykker en ned i sølet. Alt kan opfattes som noget der kommer imod en, et personlig angreb eller blot noget, som bare skulle til for at ydmyge en. Hvis ikke det kan sætte på nogen, så er det i det mindste “Den Straffende Gud”, “Den Onde Skæbne”, uretfærdigheden ske fyldest.
Det aggressive sind drives af mangeltilstande, et hul hvor der engang skulle havde været kærlighed. Dette hul, denne mangeltilstand fra fortiden, skaber i nuet, en masse af negative følelser og tilstande som misundelse, forudrettethed, forsmået, forslået, fornedret, spottet og ydmyget.

Det aggressive sind er dog ikke i kontakt, med dette skjulte udækkede behov, da det ligger under, den uforløste sorg som årsag af dette tab. Ligeledes er der angst for at bryde sammen og gå i opløsning i at nærme sig denne eksistentielle sorg.
Så det er en negativ spiral, som binder det aggressive sind til at være aktiv og være, dels på vagt, men også det at være i kamp. Det er både inde i sindet og udenfor, en indre kamp, i ikke at give op og en ydre kamp mod, det som fejlagtigt opfattes som ydre fjende og kampe der skal kæmpes.

Der er dog nogle forskellige nøgler til at åbne op for denne “låste tilstand”,

Bevidsthed
Der er bevidsthed om at få set på dette mønster, for så at kunne træde ud af det.
Sorg
Der er sorgen, det at blive forløst for den sorg som hindre vejen til det kærlige sind.
Accept
Der er accept af fortiden, accept af den maglende kontakt i barndommen.
Tilgivelse
Det at tilgive, bliver ligeledes en kontakt både til det som var mangelfuld, men tilgivelsen er også at være forbudet til følelserne som er dybere end det aggressive sind.
Tag intet personligt
Det at ikke tage tingene personligt er ligeledes udenfor det aggressive sind, det frigøre samtidig resurser fra et mere medfølende niveau end det primitive aggressive sind.
100% ansvar
Det at tage 100% ansvar for ens liv, betyder at man ikke giver plads til, at vente på andres indflydelse på ens liv.
Ingen forventninger
Det at give slip på forventningerne til andre, giver ikke plads til at kunne blive skuffet over andre.
Behov.
Det er at få kikket på hvilke behov som ikke bliver dækket i nuet.

Print Friendly
Udgivet i Psykoterapi | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sorgens Dag.

Udgivet den 20. april 2012 af Mads Vang Christensen

Vi holder Jesus´fødselsdag, der er mors dag, fars dag, der er Vandets dag og Vallentins day: Ja vi holder lyset dag, både den korteste og den længste.
Halloween er vi også begyndt at holde. Det er egenligt er de dødes dag vi fejre,
det klare de lidt smukkere i Guatemala hvor de fejre Día de los Muertos –
De dødes dag. Det betyder hvor der ofte er lidt dødt på kirkegårdene, så på denne dag er der liv, ja nærmest en fest. Der pyntes op og der gøres en del i at gøre det festligt. De har i Guatelmala sågar et måltid mad som høre med til dagen, “fiambre” som er en ret med grønsager og muligvis med lidt kød i. Det er en ret man tager med og spiser på kirkegården, man siger at man spiser med de døde, denne dag.
De har også en tradition med drager, de fineste drager i tyndt silkepapir med fine haler, som der flyves med på dagen. Dragerne skal symbolisere de dødes sjæle i luften og givet et fint spil set fra himlen, hvorfra de døde måtte kikke ned.

Hvad jeg kunne savne her i vores land, var en Sorgens Dag, hvor vi alle kunne tillade os at sørge. Sørge over dem som er gået bort, søger over dem vi har mistet, måske blot geografisk, eller søger over de tab vi måtte havde haft, det være sig førlighed, åndeligt. Ja selv gamle kærester måtte der være tilladt at søger over, liv der ikke er levet. Helte og store personligheder der er gået over på den anden side.

Denne sorgens dag, skulle være med til at vi får fokus på det at sørge, men også at det vil blive mere legalt at græde. For det er stadig tabu når vi rammes af sorg, det ligner i værste fald som vi var ramt af en smitsom livsfarlig sygdom. Alle træder et skridt tilbage, med ordne “Du ringer bare, hvis du har brug for det”. OG Det gør folk i sorg ikke, deri er der næsten garanti, fordi de trækker sig, del for ikke at mærke smerten så tydeligt, som når de skal tale om den. Men også fordi de er “svage” og på lavblus, hvilke vi ikke andekender på samme måde, som succes og det at være stærk. Selv til begravelser, kan man høre folk tale om at “hun klarede den flot” ensbetydende med, at hun holdt hovedet højt, bøjede ikke efter for sorgen, tårene og det er bryde sammen i gråd.
Så selv i “Sorgens Hus” når der er begravelser er der ikke plads til sorg.

Så min bøn til livet, er at vi måtte hylde sorgen både med glæde og sorg, fordi de høre sammen både i livet og i døden.

Print Friendly
Udgivet i Samfund | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Det er dét, vi ikke får prøvet af, der piner os.

Udgivet den 20. april 2012 af Mads Vang Christensen

Det er ikke det liv vi får levet, vi fortryder, det er det liv vi ikke får levet, der piner os.
Det er de muligheder vi får som vi ikke tager,
så danner små huller i vores bevidsthed.
Det er som om at det mangler på vores sjæls CV, et stykke bedrift som vi ikke fik skrevet til vores livs CV.

Næsten uanset hvor hårdt og mange nederlag vi har med os i vores bagage, så er der ingen der vil bytte for noget andet. De fleste siger at “det er jo det som har været med til, at gøre os til den vi er i dag”. Så det med at bytte liv, med andres er ikke ønskværdigt, det er som om livet i sig selv, betaler regningen for hvor hårdt, det end måtte havde været.

Det er når vi kikker tilbage på de chancer vi ikke tog, at det er som om, at vi ikke fik betalt regningen med liv. Det er noget uafsluttet vi ikke kender til, vi ved ikke om vi havde taget en anden vej, fået et nyt liv som måske var bedre end det vi valgte. Det er her vi har en lille nagende “Hvis nu …….”. Vi kan nemt komme til at fortryde at vi ikke tog de chancer i vores fortid vi tog. Vi blev ramt af frygt, bekymring, havde måske ikke modet til at gå hele vejen, gøre alt hvad der kunne gøres.

Det er magien, det er eventyret som vi alle drives af, der ikke blev forløst, fordi vi ikke turde at springe. Det er når vi bekymre os, at vi ikke får levet vores liv, det er når vi ikke lever, vi sidder fast i uforløst liv. Så det er ikke det hårde liv, det liv på kanten af vanvid, her mærker vi livets stærkeste følelser og drifter.

Det er dét vi kommer til at tænke på, når vi sidder på plejehjemmet,
der er afgørende for om vi har haft et godt liv.

 

Print Friendly
Udgivet i Essentiel Management | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Længden og dybden i parforholdet.

Udgivet den 19. april 2012 af Mads Vang Christensen

Det er bredden af et parforhold der bestemmer længden,
det er dybden der bestemmer kvaliteten. 

Så kort kan det siges, men hvad ligger der bag disse ord.
Tja bredden betyder at der er plads, masser af plads. Plads til to, plads til forskellighed, plads til at udvikle sig som individ og som par. Det er ofte det, som det kniber med i et parforhold, fordi vi alt for ofte ikke giver den anden part, plads til at være sig selv. For hvis der ikke er plads til to, så er der heller ikke plads til udvikling.
Det som sker når vi ikke har en solidt og godt nærværende parforhold, så bliver vi ofte urolige og bange for at miste. Det kan vi så lukke ned for ved, at forsøge at kontrollere vores partner. Herfra kan det let blive til at spil om hvem kan styre hvem, eller hvem der er glade/sure, frie/lukkede, selvstændige/uselvstændige og ikke mindst, hvem der er overansvarlig og den uansvarlige. 

Så når vi søger for bredden, dvs. frihed til at være og til at gøre, så giver det os frihed naturligvis, men også taknemmelighed, for at blive mødt på den vi er og det vi gør og ønsker i livet. Denne frihed og taknemmelighed giver et godt fundament, som igen hviler på mod og accept, hvilket gør, at vi får lyst til at investerer i livets mangfoldighed og det er berigende og udfordrende.

Det er dybden som gør at tingene bliver intense, nærværende og det er i dybden kærlighedens essens bor. Det er når vi åbner op for vores følelser og vores dybeste hemmeligheder, vores nederlag, vores frygt og vores drømme, vi bliver mødt, det er her vi giver af os selv og derved får den omsorg og den kærlighed der er brug for på vores uelskede sår. Her er det at ordne ikke længere slå til, men at vi oplever, at vi høre sammen, som en enhed, en flydende energi imellem parterne, går at de mest af alt, ligner nogen der har fundet vejen og løst livets mysterium.

Print Friendly
Udgivet i Parterapi | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Venskab i parforholdet.

Udgivet den 15. april 2012 af Mads Vang Christensen

Venner har man for livet, partner kommer og går.
Sådanne kunne det lyde fra bristede hjertet,
Dem som har mistet deres kærlighedpartner.

Det er lidt paradoksalt, det med venskab i parforholdet, fordi tit når par går i terapi, så kan de godt sige at der kun er venskabet tilbage. Som om at det var noget skidt, forståeligt nok, hvad de mener er, at der ikke er lidenskab imellem dem mere.

Men det er ofte set med negative øjne, det at være venner i sit parforhold. Faktisk er det jo en værdi, et grundstof i et godt og sundt parforhold. Venskabet kan måske ikke stå alene, men som i et orkester, så er det et af de basale instrumenter.
Jeg tror at mange mænd har deres bedste ven i deres partner, når ikke de falder over i den negative spiral, hvor kommunikationen udebliver eller går på med misforståelser.

Så venskabet er rigtigt fint, venskab er en rigtig god ramme for et parforhold, det skal dog ikke stå alene, og det kan det heller ikke. Der er skal både intimitet, erotik og seksualitet med, hvis vi forudsætter at i et venskab er der fortrolighed og åbenhed.

Så hvis vi passer på venskabet i forholdet, så er der maget sparet og meget at hente på den konto.

Lad venskabet være det vigtigste.
 Ofte er det vi bliver uenige om, ikke det som det handler om.
Så det medføre ofte at vi ikke får løst konflikten, at den enten vokser, eller bliver bidt over, uafsluttet.
Det vigtigste er at få sat venskabet højere end konflikterne. Ligeledes er den vigtigste diskussion, den som skal tages i fredstid og hvor kærligheden er på sit højeste, nemlig den om, hvad sker der når vi bliver uenige?.
Hvordan kan vi blive så uenige og hvad ligger der nedenunder?. Det som der ofte ligger til grund for konflikterne, er en forskellighed som ikke er synlig, samtidig med frygt for at miste, blive kasseret, eller en skyld over at være forkert eller anderledes.
Disse følelser bunder i vores barndom, hvor vi enten fik skæld ud, fik et chok eller på anden måde kom i kontakt med rædsel.
Så ved at være god til at holde fast i venskabet og en fredeligt kontakt, så er det muligt at se at frygten kommer fra rygsækken og ikke fra vores partner. Vi vil også med medfølelse, være meget kede af at skulle være den part, som vækker gamle rædsler hos vores partner.

Så når der er lavet nogle klare regler på hvordan vi passer på hinanden, så bliver det nemmere at se hvorfra ”fjenden” kommer og derved holder vi bedre fast i hinanden og forstærker det forhold vi er i.

Lad aldrig uvenskab gå natten over.
 Det er meget ødelæggende at lade konflikter vare over flere dage.
Eneste formål er at fortælle modparten, hvor dum han/hun er og hvor sårede vi er.
Hvad vi derimod ikke ser er, hvor ”gode” vi bliver til at lukke af for vores egne følelser og kontakten til kærligheden.
Det bliver kun til en lang række øvelser på, at blive følelsesløs og indefrosset. Værst er det at tage disse konflikter med ind i søvnen, fordi det faktisk er her vi skal restituere os og løsne op for dagens indtryk. Dvs. at i søvnen skulle vi enten finde løsninger, som vi ikke kan med vores dagsbevidsthed, eller også få givet så meget slip at vi har overskud til en ny dag.
Derfor er det ikke godt at tage uafsluttede konflikter med i seng. Det bliver også en hel del svære at komme igen, når vi først har lukket af med natten. Vi skaber stor adskillelse mellem os, når vi skal ligge låst i vores egen isolation, i stedet for gensidighed og nærhed gennem søvnen.

 

Print Friendly
Udgivet i Parterapi | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Egen kærlighed.

Udgivet den 15. april 2012 af Mads Vang Christensen

Vi er ikke genstand for vores egen kærlighed,
Vi er i bedste fald kærligheden selv. 

Ofte er egen kærlighed, forbundet med noget negativt.
Hvem har ikke hørt udtrykket “selvglad” som noget negativt og noget, hvor man er blivet pillet ned. Samtidig kan vi i folkemunden, sige og være bevidste om, at vi skal kunne elske os selv, før vi kan elske andre.

Men det er jo noget underligt noget, at elske os selv, eller hvordan skal det opfattes.
Vi er jo ikke et objekt eller genstand for vores kærlighed, vi kan i bedste fald være i vores kærlighed og så er det vi ser og er i, som giver reflektioner tilbage til os, fra vores omgivelser.

Den nemmeste måde er at forstå det på, er at se det som os selv og vores liv.
Det at se på ens liv og hvor meget vi har fat i livet.
Jo mere vi har fat i livet og udlever vores drømme og ønsker for livet,
jo mere er der at holde af, mere at være taknemmelig over.
Så det er mere, at være i kontakt med vores kærlighed og i det lys. Det er de kærlige øjne vi beskuer vores liv og vores relationer på. Det er når vi kikker på det vi har opnået, det er det vi er i, det at blive elsket og elske det at blive elsket. Det at være forbundet gennem et åbent hjerte, med taknemmelighed på det som er, det vi er i. Det er at være ydmyg over at have det man har, det liv man føre og være den man er og den man blivet set som.

Kort sagt; At have, at være, og at holde.

Print Friendly
Udgivet i Spiritualitet | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Vi kan ikke drømme, før vi er kommet i sikkerhed.

Udgivet den 14. april 2012 af Mads Vang Christensen

Vi skaber vores liv ud fra de livsdrømme vi har. Dvs. dømmende kommer fra vores underbevidsthed, nogle vil sige vores kald eller vores formål med vores tilstedeværelse her på jorden. Andre vil sige, at det kommer fra vores behov, begær eller ud nysgerrighed og lyststimulation.
Uanset om det er ud fra et eksistentielt syn, eller et mere åndeligt perspektiv, så starter det ud fra vores drømme om et liv og en fremtid. Så kan vi sige at driften eller anstrengelserne henimod vores drøm, ja det har et begær, en længsel mod dette som ofte er et frihedsideal, eller selvstændighedsideal.
Det betyder at vi skal kunne mærke driften, længslen, begæret som en hund der dufter mad eller en hunhund.

Men for at kunne drømme, eller få fat i vores drømme, så skal vi være i god harmoni med os selv. En dybere ro så at sige, for drømmende kommer fra dybet af vores ubevidsthed. Det vil sige at når vi er stressede, så er der meget af vores dybere drømme potentiale vi ikke kan få fat i. Så er det mere stress drømme som forsøger at opnå en vis opmærksomhed fra vores dagsbevidsthed og den handlekraft som gerne skulle bringe os mod mere rolige tilstande.

Stress er angstrelateret, det betyder at vores drømme bliver også farvet af angst. Så enten er vi på flygt, er i kaos, kommer for sent oma.  Det hele giver en negativ spiral, som betyder at vi lever og arbejder ud fra en overlevelsestrategi og ikke udfra en rejse mod vores drømme og det at åbne op for vores livspotentiale.

Så skal vi finde vores livsvej, vores retning i livet, så er vi nødt til at sikre os at vi ikke er på en psykologisk overlever. Vi skal have ro i sindet, og få trukket os væk fra den daglige informations turbulens, gøremål og menneskelig kontakt.

 

Print Friendly
Udgivet i Eksistentiel Filosofi | Tagget , , , | Skriv en kommentar

At give og gøre, er hvad det er.

Udgivet den 11. april 2012 af Mads Vang Christensen

Der er to måde at give på, den ene kommer af  høflighed
og handler meget om at give det man selv ønsker.
Som en god og kristen måde, at være som man selv ønsker.
Det er både ædelt og meget smukt og dog er det ikke holdbar i længden, men der kan være en fare for at at det bliver en kroniske handling.
Forstået på den måde, at hvis man har lavt selvværd, så kan man være der hvor man tænker, at for at have nogen værdi, så bliver man nødt til at være et godt og givende menneske.
Man giver og gør noget for andre, for at de skal syntes om en og nedenunder lure angsten, for ikke at være god nok, givende nok, angsten for at blive kasseret og miste den kærlighed, man nu engang har.

Det er ikke holdbart da vi ikke kun kan give, vi er også nød til at få, at blive se, hørt, få omsorg og blive elsket. Det kan jo kun ske, hvis vi slippe det alt for store ansvar, det er at skulle sørge for alle får i rigelige mål og alle er tilfredse med en.
Så vi skal “vender strømmen” så at sige, at vi stopper og og bliver den modtagende part. Det kræver også at kunne giver slip i denne “moderlige rolle” og hvile og være i sig Selv. Dette “Selv” er jo i dette spil selvudslettet og svært at få øje på. Ja nærmest angstprovokerende svært, så er det nemmere at vedblive i denne givende og selvudslettende rolle.
Vi kunne kalde denne kroniske uskyld for at være ramt af hensynsbetændelse og ofte ligger der et skjult krav og gengældelse, men at det ikke kan siges, for så er man jo et meget ulødigt egoistisk barn.

Denn anden måde at give kommer fra hjertet, den er ren og den sendes fordi man ikke kan lade være. Det er ligesom man bare må sige det, man har på hjertet til sin udkårende. Så når kærligheden er i spil mellem 2 partner, så ofte syntes man at det er den anden part der er mest givende. Vi spejler os i hinanden, men ser mest sin kærestes bedste handlinger og ser sine egne som lidt mindre og sekundære. Virkeligheden er at begge er åbne og derved givende, givende af hinanden. “Jeg er jo bare mig” kunne det lyde som tilbagemeldingen på et tak fordi du er min. Vi bliver blinde for vores egne handlinger og vi “glemmer os selv” på en lidt anden måde, fordi vi får dækkede vores behov og der er ingen dagsordener og slev ingen skjulte eller ubevidste.

Jeg tror på, at vi alle kender til begge måder, at give på og nogle gang kommer vi til, at hænge fast i at havde givet mere, end vi har fået tilbage. Det bliver lidt af en indre kamp, for vi vil gerne kunne give fra hjertet, men lander i at ønske at vi fik noget tilbage.
Det er kun bevidsthed som kan støtte os og hjælpe os fri, ved at være bevist om at nu giver vi at et frit hjerte, og vi gør det fordi vi ønsker at være et givende menneske. Med samme bevidsthed, skal vi være meget bevidste om vores behov og sørge for at få den dækket, ikke ved at give, men ved at få.
Og ved at give og være inkluderet i denne givende og modtagende akt. Så ingen går sulten fra “bordet”.

Print Friendly
Udgivet i Parterapi | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Vi skal ikke kontroller hinanden.

Udgivet den 11. april 2012 af Mads Vang Christensen

Vi skal ikke kontrollere hinanden, men kontrollere hvad som kommer med ind i forholdet, og ikke mindst, hvad som ikke skal med ind.

Der er ikke meget kærlighed i kontrol, faktisk slet ingen, det er heller ikke vejen til lykke. Ingen af de følelser, som vi forbinder som positive eller essentielle følelser, følger med kontrol eller kommer efter. Det som kommer nærmest af følelser, er de destruktive følelser, som jalousi misundelse, aggressivitet og selvretfærdiggørelse.

Kontrol er et alarmsystem som i bedste fald skal aktiveres, når der er noget der strider mod ens normale tilstand. Altså at der er noget galt, det være sig i andres adfærd, i aftaler, en underliggende frygt som vågner.

Desværre så er dette kontrolsystem, for manges vedkommende blivet en kronisk opmærksomheds scanning, som ikke lægger sig til hvile, når der ikke er noget galt, eller fare på færde. Systemet virker både udadtil og indadtil, en stæk selvkontrol og et forsøg på at kontrollere dem som omkring.

Jeg skriver; “desværre”, fordi vi lever ikk sålænge, at vi har dette system aktiveret.
Jo vi lever angstfyldte, og dette angst giver måske intensitet, men det er mere i forhold til “døden”. Eller mere klart; angsten for at miste kærligheden-, sig selv, angsten for ikke at være god nok, angsten for at virke dum eller blive til grin. En ringe trøst er jo at vi overlever og et langt stykke af vejen, er det forbundet med en vis positiv følelse. Men på den lange bane, så mister vi gløden, meningen med den livsførelse vi føre, denne overlevelsesdrift.
Forståligt nok, da det ikke har med livet at gøre, det at mærke livets essentielle følelser, eller bare at være til i livet, med de subtile små nuancer. Det bliver til tab af liv, som danner en eksistentiel sorg, samtidig med et svagt ekko fra en åndelige sult, rumler i det fjerne.

Så en del af løsningen er, at blive god til at give slip på kontrollen. Det er at blive god til, at give slip på fortidens trængsler, i stedet for at håbe på at det kunne havde været anderledes. Hele livet er en stor giv-slip øvelse og det er når vi giver slip vi mærker hvordan vi har det, hvad som måske skal ændres og laves om.
Så ved at sætte nogle klare spilleregler op for hvordan vi skal værne om vores liv og vores følelser, så der sættes nogle trykke rammer omkring “samlivet” så det bliver trygt at leve og udleve de positive følelser.

Print Friendly
Udgivet i Parterapi | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Det må aldrig være nemmere at smutte, end at arbejde med tingene.

Udgivet den 9. april 2012 af Mads Vang Christensen

Det er når vi ikke kan finde hoved og hale i det vi er i,
og løsningerne ligger uden for vores evner at få tingene løs, vi opgiver og kaster håndklædet i ringen.
Sådan er det ofte i parforholdet, når kaos eller tilfældigheder hersker, fremfor at det demokrati, lederskab, eller klare spilleregler der får magten.

Det har aldrig været nemt at blive skilt og det bliver det heller ikke, for det gør ondt, det er smerteligt. Men det kan være bedre at tage det dybe snit, end at lide og have konstante nederlag, afvisninger, misforståelser og kampe. Vi må huske på at parforholdet er på hjemmebanen og hvis vi ikke har fred, frihed og følelsen af at blive elsket, ja så er det på mange måde at forblive i et mareridt.

Det er netop fred og frihed og ønsket om at blive elsket, der gør at vi bliver skilt, for det er muligt at opleve frihed, fred og kærlighed, ved at blive skilt. Desværre holder det jo ikke, fordi at vi ikke i os selv har fat i kærligheden, friheden og fred. Basis kan vi jo sige at de kampe vi har i vores parforhold, har vi også i vores eget sind, eller vi formå ikke at skelne imellem vores eget shit og det vi får fra vores partner.

Så skilsmisse kan blive et et pusterum for, at få støjen og kampene til at stoppe og man bliver fri og får en reel ny chance for at skabe “Det gode liv”. Måske med chancen, lære vi at passe bedre på os selv, vores nye partner og nu er der mere at passe på, end i det tidligere forhold. Men der er nu også en frelse i, at få kikket på hvad der ikke bliver gjort i parforholdet, for at det bliver kamp, kaos og misforståelser der hersker.

Der blev for nogle år siden, lavet et stort forskningprojekt omkring årsager til skilsmisse i Danmark. Nu er det jo sådanne at forskning giver på mange måder det resultat man ønskede at se, eller det som er muligt at få øje på gennem de stillede spørgsmål.

Så med samme frihed tillader jeg mig at ryste resultaterne og blande dem med mine erfaringer på dette felt. Hvilket betyder at jeg trækker årsagen, bag ved årsagen med ind i forsøget på at rette op på de huller og skævheder der opstår inden skilsmisse

Et af hovedsvarene var flg.
Manglende evne til at snakke sammen og løse problemer gennem samtale.

Alene her kan vi stoppe op og klart sige, hvis vi ikke kan kommunikere sammen, så er et hvert forsøg på samarbejde umuligt. Og som jeg ser det så er resten af svarene en resultat af det første svar. Herfra optrapper konflikterne og vi får skabt fjendebilleder af hinanden og tingene udvikler sig negativt til adskillelse bliver en konstatering.

Så hvis vi stopper ved manglende evne til, at snakke sammen og løse problemer sammen, så kommer evnen ikke af sig selv. Det handler mere om som jeg ser det, at der mangler nogle klare måde på hvordan vi kommunikere med hinanden. Altså nogle retninger på hvordan vi kan mødes i konflikter og hvad som skal komme ud af det, at gå ind i konflikter.

Udover måder at kommunikere på så er det vigtigt at vi kender hinadens måder at gå i forsvar på, sammen med at vi kender hinandens grænser og værdier.
Samtidig med at der aftales nogle fælles værdier, som vi står ved og ikke svigter hverken i fredstid eller i konflikter.

Mange har ikke kikket og fået snakket igennem, hvad der vigtigst og hvor grænserne går for opløsning af parforholdet. Dette skal gøre i respekt og mens der er den nødvendige kærlighed og ikke mindst nysgerrighed på hinandens velbefindende.

Så få vi aftalt disse fælles spilleregler, værdier måder at kommunikere på, så er der kærlighed og masser af frihed til at ingen smutter let.

 

Print Friendly
Udgivet i Parforhold | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Årsagen til skilsmisse, skal nødvendigvis ikke findes i parforholdet.

Udgivet den 9. april 2012 af Mads Vang Christensen

Det må aldrig være nemmere at smutte, end at arbejde med tingene.

Når jeg snakker om at smutte så er det naturligvis,
det at smutte fra sit ansvar, i de forpligtelser der følger med i livet, som i arbejde, i parforhold og som forældre.
Den største omkostning som samfund ligger i det at smutte fra sit ægteskab og sin rolle som forældre. Dette medføre tab både i familien og i det samfund vi tjener.
Rent samfundsmæssigt beløb det sig for et par år siden, alene i kroner og øre til omkring en million kr.

Men det er ikke parforholdet som står til forfald.  De færreste forstå næppe det, at et parforhold som bare det ene år er det super hotte parforhold og året efter er de skilt. Det har chokket mange gode venner, at deres beundrings parforhold, dem som de så op til, dem som var deres rollemodel for det gode parforhold, pludselig skulle skilles.
Ingen så det komme, og alle tænker, “Gud hvis de kan blive skilt, så er vi da under ingen omstændigheder i sikkerhed”.  

Grundlaget for skilsmisse skal søges i det samfund vi lever i, i den kultur vi er en del af. Dette fundament og den kultur bringer meget lidt næring til parforholdet.

Vi lever i en svær tid, grundlaget vi lever på er usikkerhed og frygt.
Vi er et lille land, som er under både indflydelse og press fra lande som er langt større end os. Vi er en lille luftprut i en bølge i et kæmpe ocean.

Alene af den grund, minder vi mest af alt, om en flok, der er på en lang ørkenvandring mod bedre tider. Enhver ved godt at vi til syvende og sidste er os selv nærmest, så hvis det kommer til overlevelse, så vil jeg spise dig, før du spiser mig. Sagt på en mere appetitlig måde, når det er svært at skulle overleve, er det bedst at vi deler os. At vi kan blive afhængige af hinandens overlevelse, at jeg tror at uden dig, har jeg størst chance for at overleve. Hvilket betyder i et parforhold, at der altid er en der er stærkere end den anden.
Det vil sige at denne globale, nationale frygt, går i blodet på alle mennesker, på en måde at de alle kæmper for opretholdelse af livet, hvor difus det end måtte lyde. ( når frygt er difus er det mere angst.) Det gør at der bliver lukket af for følelser og det mere primitive “overlevelses udstyr” kommer i brug. Hvilket betyder kæmp eller flygt, og så kæmper vi i parforholdet. Den ene kaster skyld mod den anden, og modtageren enten trækker sig eller forsvare sig.

I sidste ende så er det en kamp, som ikke kan vindes i parforholdet, da fjenden er udefra kommende og tilpas usynlig. Det betyder at en af parterne, måske den som har mest fat i nogle sunde værdier, som sjov, oplevelser, elskov, erotik og nærvær, frem for hverdagens kampe som kan komme til at fylde det hele; Vasketøj, børn, madpakker, orden og hushold og rengøring….

Print Friendly
Udgivet i Kommunikation, Parterapi | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar