Medfølelse er mere end blot at rumme.

Medfølelse er, at kunne være medfølende med et andet menneske. 
Det at kunne være med i sorgen, at kunne rumme sorger, når andre deler deres sorger og lidelser. Det er også at kunne være glad på andres glæder, at fryde sig, når det er gået godt for andre.

Faktisk er det jo paradoksalt, at jo mere man forsøger at rumme andre, jo mere vokser man selv, derved få den størst mulige personlige udvikling.
Som Dalai Lama siger det; “Dem som tager sig af andres bekymringer og lidelser, slipper for at bruge for meget tid om egne lidelser”.

Medfølelse er også et meget centralt begreb i den Buddhistiske verden, hvor vi i vores kristne verden taler om næstekærlighed. Det at elske sin næste, altså at skænke sin kærlighed til dem omkring sig. Jeg vil påstå at medfølelse stikker dybere end næstekærlighed, da det er på mange måder nemmere at være et venligt og kærligt væsen over for dem man møder, end at være medfølende i og med, de svære følelser som sorg og tab, krænkelse og armod.

Det som jeg finder bedst og hele årsagen til at skrive på medfølelse, er netop en skildring og beskrivelse fra den Buddhistiske tradition. Nemlig den at medfølelse har to sider: Den ene er, at det er fredelige og kærlig og omsorgsfuld. Det er her vi har ikke-voldelig sprog og handling. Den anden side er hård og modig, for at skære igennem det, som hindre følelser og frihed i at flyde frit. Det er her der bliver skåret ind til benet og igennem ethvert misforstået forsvar, som kun hindre kontakt og muligheden for medfølelse.

Så medfølelse er både at være følelsernes advokat, samt modig kamp mod det, som hindre følelsernes udfoldelse.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Buddhisme og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *