Vi kan ikke drømme, før vi er kommet i sikkerhed.

Vi skaber vores liv ud fra de livsdrømme vi har. Dvs. dømmende kommer fra vores underbevidsthed, nogle vil sige vores kald eller vores formål med vores tilstedeværelse her på jorden. Andre vil sige, at det kommer fra vores behov, begær eller ud nysgerrighed og lyststimulation.
Uanset om det er ud fra et eksistentielt syn, eller et mere åndeligt perspektiv, så starter det ud fra vores drømme om et liv og en fremtid. Så kan vi sige at driften eller anstrengelserne henimod vores drøm, ja det har et begær, en længsel mod dette som ofte er et frihedsideal, eller selvstændighedsideal.
Det betyder at vi skal kunne mærke driften, længslen, begæret som en hund der dufter mad eller en hunhund.

Men for at kunne drømme, eller få fat i vores drømme, så skal vi være i god harmoni med os selv. En dybere ro så at sige, for drømmende kommer fra dybet af vores ubevidsthed. Det vil sige at når vi er stressede, så er der meget af vores dybere drømme potentiale vi ikke kan få fat i. Så er det mere stress drømme som forsøger at opnå en vis opmærksomhed fra vores dagsbevidsthed og den handlekraft som gerne skulle bringe os mod mere rolige tilstande.

Stress er angstrelateret, det betyder at vores drømme bliver også farvet af angst. Så enten er vi på flygt, er i kaos, kommer for sent oma.  Det hele giver en negativ spiral, som betyder at vi lever og arbejder ud fra en overlevelsestrategi og ikke udfra en rejse mod vores drømme og det at åbne op for vores livspotentiale.

Så skal vi finde vores livsvej, vores retning i livet, så er vi nødt til at sikre os at vi ikke er på en psykologisk overlever. Vi skal have ro i sindet, og få trukket os væk fra den daglige informations turbulens, gøremål og menneskelig kontakt.

 

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Eksistentiel Filosofi og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *