Svært at gå sit hjertes vej…

“Nogle gange ryger man ud af sin komfortzone,
andre gange kan man bare ikke finde den…” 

Det er når vi aktiv skaber vores liv ud fra vores idealer og vores drømme, at vi lever vores liv autentisk. Buddhisterne kalder dette for begyndersyn, det at se dagen med “nye øjne”.
Det modsatte af dette fænomen er det vi kalder for, hverdagen, rutine, automatpilot, en trummerum som mere er en langsom afvikling, af det som før stod friskt og frodigt.

Det er her livet bliver bedøvet i pligter og praktiske gøremål, hvor alting tager tid og der er ikke nogen pauser i livet til andet en huslige gøremål og børnenes umiddelbare behov. Det er dog ofte kriser som skilsmisse som river disse zombitilstande ned, gennem en destruktiv storm. Det er ofte her at man tror at hele ens livs går i stykker, men det er blot illusionerne om et liv der bryder ned. En spejling af fortidens lykkelige stunder som for hvis lys danner en falsk identitet.
Det er denne afklædning af egoets klæder, som giver smerte mere end en reel smerte over tabet af illusionerne. Det er frygten og tabet af trygheden, samt tabet af det liv som ikke er levet, som giver de største fortvivlelser.

Uagtet om det er en sund eller en smerte krise, så er det effekten af at lade trygheden og forudsigeligheden, være den udøvende magt.
Det er kun forbyggelse og derved ansvaret i at forblive åben og aktiv skabende i sit eget liv. Det at få taget en “psykisk skrubbe kur”, så de døde erindringer bliver skullet ud og erstattet af nyt liv.
Det gøres dog ikke uden af mærke frygt og frygten i at gå mod strømmen.
Det kræver mod at gå i mod ens tarv, det at forlade det velkendte og genkendelige.

For at gå sit hjertes vej,
må man bryde med sit følge og sin flok, 
bryde med det man kender,
kender ikke succesraten eller fiaskoens omkostninger.
Ingen kan give dig om du er på rette vej, ingen kendemærker eller tilkendegivelser.

Så det er både svært og hårdt at gå efter sit hjertet, men gevinsten er et levende sanseligt liv, uden illusioner og bratte opvågninger, når man er faldet i den store søvn.

Print Friendly
Dette indlæg blev udgivet i Essentiel Filosofi og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>