Vi er vores egen skabelsesproces.

“Vi har det liv vi selv skaber”. 

Hver dag lægger vi mindst en træde sten,
enten hen imod det vi ønsker, eller også ved at udbygge det vi har.
Dette er livets grundlov og naturlov, det er vores vej mod at blive fuldstændige.
Sker dette ikke, er det fordi vi ikke tror på,
at vi har muligheden og valget for vores eget liv og eksistens.

Når vi ikke har troen på livets naturlov og grundlov,
er det fordi andre har lært os, at De er hævet over disse love.
Når vi mister troen på det grundlæggende i hvert menneske,
som er viljen til at lykkes, modet til at handle og evnen til at elske. Så er vi ikke længere frie mennesker, men er underlagt andres menneskers vold,
og derved er vi bundet i frygt og håbet om en dag at blive sat fri.

At skabe sit liv, er om fuglen der først tager springet ud af reden, for senere at flyve først efter føde, dernæst mod varmere himmelstrøg. Det sker bare, fordi det sker, fordi det er en naturlov. Hver dag får fugleungen flere dun, hver dag er et skidt på vej mod himlen.
Sådan er det også for os mennesker,  hvis ikke vi holder os fra, at sætte livet i frit spil.
Det at give slip i troen på, at livet har sin gang, på hver en trædesten vi støber.

Det er vores grundlæggende job, at støbe vores trædesten og
læggen dem, der hvor vores fødder ønsker at træde.
Det er vores vej at følge energien i vores system og vores krop.
Vores krop ved godt hvordan det gøres, ligesom fuglen der flyver.
Hvorfra skulle kroppen vide, hvad som skal ske, hvordan finder mand ind i kvinde?
Hverken krop eller fugl ved hvordan, men sker i selve handlingen, i selve agten.
Det er ikke viden, det er bevidsthed som ikke er afgrænset i os selv, det er en bevidsthed,
som frit flydende og tilgængeligt i den cyklus vi alle er en del af.

Det er når andre, fortæller os hvad vi skal og ikke skal, vi afspores denne bevidsthed.
Her venter vi på svar, forståelse og endda modet til at tage de skridt som skal tages.
Svarene udebliver, for ingen har svare på vores virke, ingen kender vores vej.
Ingen kan lære en fugl at flyve, ingen kan fortælle hvordan man køre på cykel, det sker gennem forsøget, det sker mellem foden er løftet og inden den rammer jorden.

Det er erfaringens lov, vi kan det vi har bedrevet og efter vi har udført,  er det ikke længere lige så svært, og senere kan vi slet ikke forstå, at vi tøvede.
Så følger vi naturlove og livets grundlov, ved at give slip på kontrollen og frygten og handler i overstemmelse med vores inderste essens, kan vi se, at det hele stemmer i overenstemmelse med erfaringes lov.
Nemlig den at vi godt ved hvordan det hele hænger sammen og ved også godt, at det er vores frygt der hindre os i at tage springet ud i lives manifestation.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Essentiel Filosofi og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *