Individualismen har spillet fallit; vi lever som havde vi nok i os selv, virkeligheden er at vi bliver åndelige fattige og syge ved at være individuelle væsner. Ensomhedens pris er angst, angsten for ikke at være god nok, angsten for at blive kasseret, og med tiden bliver angsten også til kroniske sygdomme og lidelser. Misbrug, sygdom, lidelser og arbejdsløshed er symptomer  på vores ubærlige utilstrækkelighed. For når vi er sammen på en stærk følelsesmæssigt niveau, møder vi hinanden tilstrækkelige og helt i orden.

Vi er nødt til at komme tilbage til en grundlæggende samfundsstruktur hvor vi kender hinanden og vi er noget for hinanden. Det er muligt at det ikke skal være en familiestruktur, men at det bliver klaner eller beboelses enheder hvor vi begynder at gøre gavn og brug af hinanden. Det være sig støtte til børn og de ældre og hvis vi kikker på hvordan de ældre har haft af betydning for børn for bare 30 år siden, så må det betegnes som et tab både for de gamle og børnene. De lever ofte adskilt og er ikke til gavn for hinanden.

Så hvis vi levede sammen dør om dør unge, gamle og familier, altså levede sammen som i samliv og sociale aktiviteter og gøremål, så ville selv parforholdet får tid til at plejes.
Unge ville passe på de ældre hente børn fra skole og institutionerne og de ældre kikke efter børnene, således at fædre og mødre kunne passe deres arbejde. Det kunne være så meget som kunne indkøbes og laves sammen, så vores overforbrug kunne reduceres og vi kunne slippe noget af overarbejdet.

I sådanne små boligklaner, ville det være sammenholdet som blev bindeled og det vil skabe den værdi som alle ville passe på og investerer i. Alt i alt ville det kunne indfri ensomhedens gæld og symptomer.

Videnskab er fakta og Helhed er fakta og ikke fakta.  Fakta er det som kan måles og vejes, helhed er alt det andet som ikke kan vejes.

Videnskaben er vores dominerende hersker, i vores højre hjernedel og derved skaber alt liv, som ikke er målbar og kategoriseret i stærkt opdelt sort eller hvid holdning, forbudet med usikkerhed. Dvs. at alt det liv vi kender og ikke er klar fakta, giver usikkerhed og angst.

Videnskabeligt kunne man sige at kærlighed findes ikke, følelser er defuse og flygtige, dømme har intet med virkeligheden at gøre. Altsammen er noget som er stærkere end de klareste holdninger, og dog er det gennem de sidste 50 år blevet mere undertrygt af viden og videnskab.

Så indirekte kan vi sige at stress og alt den utryghed vi ser i verden, er forbundet med den magt videnskaben og alt hvad der er højre-hjernestyre både i os selv og i de ledere og magthavere som har magten.

Vi skylder religionerne den respekt at de har været med til at samle og støtte folk trods deres uvidenhed og manglende evner. At det folk ikke har kunne forstå, har de så kunne lade være op til Gud, Allah og de højere magter. Det har givet en stærk tro og et stærkt håb på Guds gode vilje. I dag kan vi erstatte den stærke tro og det stærke håb med stærk usikkerhed, da i dag er vi dømt til at stole på videnskaben som eneste frelser i at skabe orden i kaos.

Jeg vil citerer Albert Einstein:

“Det skønneste vi kan opleve er det mystisk. Det er den grundlæggende følelse, som opleves ved sand kunst og sand videnskabs vugge. Den som ikke ved og ikke længere kan undres, ikke længere føle, er så godt som død; Et stearinlys pustes ud.”

Lyt til min historie, det er vigtigt at den bliver fortalt,
uden at du føler dig ramt, under anklage eller forbigået.

Hør på mig, så jeg ikke lever forgæves eller tages for givet,
vær om mig, uden at redde mig, rådgive eller fortælle hvad jeg skal.

Værn om mine følelser, de sårbare og stå ved, når jeg er gal og jeg er frustreret, det handler ikke om dig

Rum mig når jeg har det sværest, giv mig din støtte ved blot, at være dig selv,
du skal intet gøre, vær intet andet end at være dig, lyttende og accepterende

Vær mig tro ved blot at lytte, hør bag om mine ord, hør at jeg har behov for dig,
hør på det som har betydning, eller lyt til at betydningen kommer frem,

Lyt, til jeg kommer igennem dagens dont, lyt til mit hjertes kvaler,
lyt til jeg bliver stille, da her taler vi sammen sprog.
Lyt til at du kender sproget, lyt til du genkender mig som din tro følgesvend.

Vær i kærligheden når du lytter, og du skal vide at jeg nok skal finde hjem.
Stol på at bag angstens mure, bor både du og jeg, møder du mig udenfor, kommer vi aldrig hjem, lytter du indenfor, skal jeg nok få tømt af inden voldgraven.

lyt til min arbejdshymnen, lyt til mine trængsler,
lyt til jeg segner, lyt til jeg overgiver mig,
lyt så jeg ikke har arbejdet forgæves.

At lytte er: 

Ingen tolkninger
Ingen analyse
Ingen rigtigt og forkert 
Ingen formodninger
Ingen forventninger
Intet kunne havde været anderledes..

Det er muligt at Gud er død, men Egoet er laveste fællesnævner og her er der kun plads til en vinder. Der er brug for en ny fælles kurs; En åndelig nytænkning, hvor det er den øverste fællesnævner som har et kollektivt lederskab.

Det er masser af dyder som er gået bort, i denne overbevisning om, at der ikke findes nogen herre over os. Det at vi er alle lige, ingen er over og ingen er under nogen andre. Dyder som ære, værdighed, respekt, ydmyghed, velvilje, godhed, udholdenhed, er på mange måder forkastet som; underkastelse i at ligge under for andre. Et program for artige og fromme mennesker.

Vi er måske lige meget værd, et menneskeliv er et menneskelig, men vi er ikke lige i den sociale samhandel vi foretager os.

Vi er nødt til, at se på at vi har forskellige “vare” på hylderne, og de vare jeg ikke har, må jeg “beskatte” højere end de vare jeg selv har og kan tilbyde. Således tjener vi hinanden, jeg har viden og du har håndelag, jeg sætter pris på dine kvalifikationer og omvendt, du sætter pris på min viden.

Hvis vi ser på, formål med vores sociale samhandel, som betyder “Hvad giver det og hvad bringer det mig på et højere plan? og dette højere plan, er når det er mere end blot penge og materiel værdi. Så ser vi på, Hvad giver det mig at gå i skole? Hvor bringer det mig hen? Så kan det give mig både viden og færdigheder til, at kunne klare mig; fra godt til at blive rig og succesfuld, så er det af høj værdi. Hvilket giver mig en større værdi, end hvis jeg ikke gik ind i denne sociale samhandel.

Hvad kræver det, ja det kræver mere end en lærer, det kræver en dygtig lærer og det kræver mere end en elev som dukker op, det kræver en modtagelig elev. For at få det bedste ud af læreren, så er det af stor værdi, at respektere læreren, for den viden og faglighed som han/hun måtte have.

Altså det handler om mere, end blot en lærer og en elev, det er den værdi, som kan opstå og som skal defineres, i denne sociale samhandel, som har stor betydning. Det er denne betydning som gør at vi har forskellig værdi på forskellige områder, men alle er vi lige værd og lige værdige.

Så hvis vi agere på dette plan, så er eneste rimelige betaling i denne sociale samhandel Respekt. Respekt for, at nogen har en større værdi end jeg, respekt for at jeg kan få og tilegne mig denne værdiforøgelse.

Vi har terapeutisk praksis og kontorer i Holbæk,
og uddannelses & kursuscenter i Odsherred.
Psykoterapeutisk Praksis i Holbæk hvor vi er 2 terapeuter.

Den terapeutiske praksis
Det psykoterapeutiske fokus er parterapi og individuel psykoterapi i eksistentielle kriser og temaer i livet, som skilsmisse, fyring, dødsfald, angst, depression, livskriser.
Der afholdes grupper indenfor sammenbragte familier, stressramte og lavt selvværd.

Erhvervs fokus.
Coaching er til erhvervslivet, hovedsageligt til ledere, virksomhedsejere og iværksættere.
Emner er organisationsudvikling, ledelse, krisehåndtering, udvikling og innovation, HR, følelsesmæssigt og social intelligens, kreativ intelligens og arbejdsglæde, forbyggelse af stress, U-turn, fra organisation til organisme, innovationsledelse, forandringsledelse.
Metoderne er individuel coaching, leder sparring, sparring af grupper, skræddersyet workshops.

Uddannelses & Kursuscentret CETU.
Coach & Mentor uddannelsen 2 årig
Lederuddannelsen Apache Commander: en praktisk lederuddannelse.
Kurser i følelsesmæssig intelligens og social kompetence
Kurser i Meditation og MediMind
Kurser i personlig udvikling og kreativitet.
Her er vi fast 2 undervisere og derudover har vi en håndfuld lærere tilknyttet centret, med hver deres speciale.

Essentielle studier
Vi studere ny forskning og teorier og samskriver det, til praktisk og forståligt litteratur, som er tilgængeligt via blogs, artikler, sociale medier og bøger.
Vi udvikler arbejdsmodeller og forståelses teorier, ud fra helhedperspektiver,
således at vi ser mennesket som et hele, som krop, psyke og ånd.

Denne lære råder over både liv og død,
Måske er det den vigtigste lære og nøglen til lyksalighed.
Den er den direkte vej, til et liv med taknemmelighed,
En lære som er lige vigtigt, om livet er smukt eller et helvede

Denne lære er både det simpleste og det sværeste
Vi kan hverken kontrollere den, eller styre den
Vi ligger alle under for denne lære,
Ægte kærlighed er betinget af denne lære.

Denne lære hedder ”Accept”
Vi ved alle hvad det betyder,
og dog mister vi dens betydning hver dag
Hver dag tror vi at har fat i livet og dagens rytme
Og hver dag sker der noget vi ikke ønskede
Eller ville have været foruden.

Børn bliver syge, børn bliver misbrugt og dør,
vi mister dem vi holder af og vi mister ærligheden, fra dem vi elsker mest.
Vi mister job, venskaber, familie, bliver udsat for vold og krænkelser,
Og det er på trods af vi ønsker det bedste for alle dem vi kender

Religionerne vil kalde der prøvelser,
Egoet vil kalde det uretfærdigt,
Følelserne vil smerte og skrige på nåde og fred
Virkelighed vil vide, at det er livets grundvilkår
og når du acceptere det, kan du finde freden i dit inderste…

Vi kan ikke være troværdige voksne og give indtryk af at alting er godt og intet farligt findes i verden. Der findes ikke det eventyr hvor der er en fare og hele kongeriget er truet, der findes ikke det barn som ikke har en bevidsthed om at der er noget farligt, enten udenfor eller under sengen.

Selv dyr ved uden egen erfaring, hvad som de ikke skal slås med, og hvad de skal gå udenom.

Vi skal ruste vores børn, ud fra deres aldre, deres sind, deres følelser, men vi må ikke benægte, fortrænge og lade dem stå uden en forståelse af sammenhæng af vores verden, formidlet i børnehøjde.

Det er af kærlighed og de mest positive hensigter at vi beskytter og holder frygten udenfor vores børns bevidsthed. Det ville også være rart hvis vi levede i Morten Kocks landskab med landpostbud og stokroser, men det går vi ikke og selv et lystspil rummer et lille drama.

Vi lever i en kollektiv frygtsom tid, hvor intet er sikkert og alle gamle måder, at leve og arbejde på står for forfald. Det er simpelhed ikke muligt at skjule noget for børn, og vi ved det godt, har forældre en konflikt indbyrdes, og undertrykker den, vil barnet være utryg eller er der flere børn optager de konflikten, i deres verdens billede.

Alle de moderne psykiske sygdomme ADHD, OCD, ADD, Autisme, rummer alle en grad af angst som komponent. Angst er hæmmende og når et barns udvikling er hæmmet, så må der være en grad af angst tilstede. Ofte er angst en skjult faktor, både hos forældre og børn, angst er også diffus og uden for rationel og logisk forståelse. Derved er det nemmeste også at fortrænge angst, eller forklare det bort.

Så hvis vi ønsker stærke og sunde børn, må vi starte i den verden, vi alle er en del af, både børn og voksne, nemlig en utryg verden som er under massiv forandring. At lære børnene om den verden, blot fortalt gennem eventyr, gamle myter, sagn og sagaer, ja selv bibelhistorierne, vil ruste vores børn. Vi vil stimulere deres Følelsesmæssige Intelligens, som rummer alle følelserne incl angst, frygt, og de vil være i stand til at rumme angst og de konflikter, som hele tiden opstår i en verden, med forskellige interesser.

Vi skal ruste vores børn ikke beskytte dem.

Jeg lærte min første store lektie ved mit første politiske stormøde i går.
En af koderne til hvorfor, vi ofte bliver trætte af at høre politikkerne er at; ”De kæmper for deres forskellighed og samtidig ønsker de at samle borgerne.
Dette giver en grundlæggende konflikt, i dem selv som ledere, og ér der en konflikt i en leder, så er der også konflikt i ”Folket”.
(Det ved alle der har arbejdet organisatorisk med virksomheder, “At det er lederens værdier, som siver ud i organisationen, ikke den politiske eller motiverende tale.)

Et politisk statement var; ”På trods af vores grudlæggende forskellighed, skal vi arbejde sammen, som politikker”.
Det er lige her den går galt, for jeg er sikker på at;
”Vi er grundlæggende ens, vi vil det samme”. Det er metoderne og ideologierne som er forskellige. Det er personlighederne og deres overbevisninger, der er forskellige. Det er de forskellige kulture og deres sociale ophav og arv, der er forskellige.

Jeg er sikker på at Pia K.´s store frygt er at hendes nationale og ikke mindst ideelle billede af vores danske kolonihave idyl, skal smadres i muslimsk bøn og burka. Og selvfølgelig skal vi værne om vores nations kultur, men ikke på grund af frygt, men fordi vi er dem vi er og det ikke kan eller skal vaskes bort.

For det er når vi kikke på, hvad vi ikke vil have, at det går galt. Det er når vi blander frygt ind, at vi alle spredes med forskellige behov og metoder for at undgå vores individuelle frygt. Nogen er bange for fremmede, andre bange for fattigdom, andre igen for at miste deres arbejde, deres frihed.

Det er hele denne “enten eller” mentalitet som splitter os i atomer, det er frygt der skiller os alle i individer med hver vores frygt. For hvis vi kikker på os som et folk og vores ønsker for os alle, så bliver billedet et helt andet billede.
Så når vi taler om, hvordan vi ønsker at være som Dansker, som Holbækker og hvordan vi gerne ønskes, at ses fra den store verdens side, så ønsker vi, at fremstå som et venligt og åbenhjertet folk med plads til forandringer og forskellighed.
Kikker vi så på hvad er vores plads i verden og hvad kan vi som nation overleve på og leve godt af, så tegner der sig ligeledes et realistisk billede af, kvalitet, moderne design, teknologi, grøn energi, forskning, nytænkning og udvikling. Det er ikke billig arbejdskraft, eller hurtighed vi vinder på.

Så hvis vi starter i den anden ende, så kan vi stå sammen og skabe en verden i verden, og vi vil trække i samme retning. Alle ønsker velfærd, alle ønsker det bedste for vores børn, vores ældre, vores land.

Løft mig ikke højere end hvor du står,
Dyrk mig ikke uden du selv er frugten
Forblænd mig ikke med den ros, som kaster lys på skammen.
Bind mig ikke i skjulte kontrakter, men lad os sammen skive på det som virker og giver os begge.

Lad mig være den, jeg bliver, af at blive elsket
Giv mig stille stunder, så jeg tåler larm og ballade
Driv mig ikke med spørgsmål, men giv dig selv til kende
Lad mig følges med dig, vis mig på vej gennem dine ord
lad mig få chancen for at finde min vej til dig

Lad ikke din frygt for at miste mig, blive til kontrol af mig,
fortæl mig om din frygt, lad mig vide, hvad jeg betyder for dig
Spar mig for bebrejdelser på det´ jeg ikke kan, men lær mig det gennem glæde.
Brug ikke skyld og dårlig samvittighed for at opnå mine handlinger

Sæt mig fri til at erobre og sejre den verden jeg ønsker for os,
send mig af sted, så vi begge kan savne og længes.
Hold mig ikke fast, men lad mig drage ud for at komme hjem.
Jeg har brug for at være for mig selv og sammen med andre
derigennem kan du få det bedste af mig, som er det lige imellem.

Anerkend mig og mine behov, deri høre jeg dig tydeligt
dyrk mine færdigheder, i sær dem som er på vej
Lær mig at elske, så jeg har noget at slås for
Plant både kærlighedens sprog og handling i mine åre,
deri skaber du en verden jeg forstår,
da jeg undgår for hver en pris, det jeg ikke formår.

Uden nærvær mister vi evnen til samvær, 

I en tid, hvor det aldrig har været mere vigtigt, at finde et tilhørsforhold, enten socialt eller som tradition eller åndelig praksis, er det paradoksalt, at man ikke starter med sig selv og sit eget nærvær.

Når jeg siger at det er vigtigt at finde et tilhørsforhold, så er det fordi, at mange jagter en identitet som så kan passe ind, både til en større accept og til at være en del af i et fælleskab.
Paradokset er, at vi er intet alene i os selv, og hvis vi søger efter identitet eller et fælleskab der kan spejle os i hvem vi er, kommer vi til at lede forgæves.

Så er vi tilbage til parolen om; at vi skal starte med os selv. Vi er nødt til at finde ind til vores eget nærvær, før vi er i stand til at være sammen med andre.

Nærværet har visse elementer og kvaliteter som skal dyrkes og opøves, de er som fgl.

Mod:
Mod er fravær af angst og frygt. Mod er første skridt mod at vende sig mod sig selv og turde at se sig selv på godt og ondt. Vi bærer alle rundt på sjælelig smerter og oftes lukker vi af, og skynder os videre. Så modet er at turde face både vores lidelser og vores dæmoner.

Ærlighed
Ærlighed bor i vores inderste center, løgn og fortielser er sindets og angsten blokeringer for at have et ærligt og nærværende møde. Ærlighed er det som er uden fortolkninger, forklaringer, løfte, bøje eller farve det. I dette felt møder vi nærværet uden betingelser.

Sindsro
Tankemylder eller et uroligt sind, er nærværets værste fjende, da vi netop ikke er nærværende og derved føres med sindets vildveje af tanker om bekymringer eller ønsker om at være et andet sted end i nuet.

Følsomhed
Uden følsomhed kan vi ikke mærke os selv, vores følelser, mærke andre. Det er når vi sætter vores forsvar til side, er fri af frygt og bekymringer, at vi kommer i kontakt med livet i os selv og omkring os. Det er i denne følsomme og ofte lidt sårbare kontakt at vi bliver nærværende.

Glæde
Møde med livsglæden overskygger tabet af selvsamme glæde. Det er denne glæde som ikke er bundet op i materielle ting og som kan følelse ved at være til.  Det er denne indre lidt stille glæde, som er vores inderste oprindelige tilstand. En tilstand af tilfredshed og derved også en hvilen i det som er. Det er her både nærvær og glæde er smittende.

Kropslighed 
Vi er mere krop end vi er vores tanker, vores krop er foranderlig, men vores tanker er flygtige. Vi kan ikke være i live og vitale, uden at få kroppen med. Vores krop er en afspejling af hvem vi er, eller hvordan vores humor er. Så når vi er i kontakt med vores krops og kropslighed så er vi tilstede og nærværende i nuet.

Nysgerrighed 
Uden nysgerrighed, bliver vi på samme sted og gør de sammen ting, deri bliver vi en kopi af vores fortid. Vores ego er en samling af fortidens “jeg er sådan og sådan” udfra hvad der er givet mig af godt og skidt. Men egoet er ikke nærværende, tværtimod, så hviler det på en evig frygt og derved søger trygheden. Nysgerrighed er ligesom glæde en oprindelig tilstand, et barns opdagelse af verden. Nysgerrighed er en åben og meget imødekommende væren i det som er, samtidig med at gå mod det vi ikke kender.

Evnen til at skelne.
Evnen til at skelne er at kunne skille, det som ikke er tilstede her og nu sammen med det som ikke er aktuelt, fra det som er, her og nu. Det lyder lidt kryptisk, men vi er det vi er i her og nu, vi kan ikke være alt på en og sammen tid. Det handler også om at kunne skele mellem hvem er jeg og hvem er du. Det er heri at vi kan hvile og ikke helt at flyde sammen med omgivelserne.