At gå “Erfaringens vej”

At gå erfaringens vej, betyder ikke at man kommer “hjem”, bliver hel, eller lykkelig.
Erfaringens vej er den vej, man nu engang har trådt på godt og ondt. Det betyder, at man ofte træder udenom alt det, der minder om noget skidt fra fortiden af, og gentager det gode man kender. Men det fortæller intet, om det er rigtigt godt eller rigtigt skidt, det der er med i erfaringen.
Jeg kunne fristes til at kalde erfaringen for “Landkort over ens sociale arv”. Den arv man har med hjemmefra, samt det miljø og den kultur, man er vokset op i. Dette landkort er ofte småt beskrevet, med meget få fortegnelser på og alt for ofte, er det et Landkort der går i arv fra tidligere generationer.
Dette landkort er som trædesten, det er de skridt vi tager i livet, det er her, vi har lys over den vej vi går på. Men det som ikke er med på vores landkort, er landskabet omkring vores “veje” på kortet. Der er ikke små kryds markerede, hvor der kunne ligge værdier, som vi ikke havde med i vores arv. Ingen små opfordringer på, at forlade denne pæne lige sti, tværtimod så er der altid stor angst, forbundet med at træde udenfor, de kendte trædesten.
De fleste vil påstå at erfaringens vej er den hårde vej, erfaring er det der gør ondt. Verden er ikke god, verden er utaknemmelig, det er erfaringens barske natur. Måske er det sandt, men hvad hvis mit liv har været hårdt og jeg vælger at gå en anden vej?. Jeg vælger at tage den lette vej, Jeg trodser frygten og hopper af erfaringens vej.
Jeg forlader det kendte for at møde nye veje,  for hvis livet er hårdt, må det lette findes udenfor min vej. Jeg slipper den vej jeg holder så fast i. Jeg skifter ruten jeg selv eller andre har udstukket for mig.

“Jeg tager 100% ansvar for mit liv, min vej og ikke midst det liv, jeg ikke har mødt endnu og den vej jeg ikke har betrådt endnu”.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Lederskab og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *