Det er dét, vi ikke får prøvet af, der piner os.

Det er ikke det liv vi får levet, vi fortryder, det er det liv vi ikke får levet, der piner os.
Det er de muligheder vi får som vi ikke tager,
så danner små huller i vores bevidsthed.
Det er som om at det mangler på vores sjæls CV, et stykke bedrift som vi ikke fik skrevet til vores livs CV.

Næsten uanset hvor hårdt og mange nederlag vi har med os i vores bagage, så er der ingen der vil bytte for noget andet. De fleste siger at “det er jo det som har været med til, at gøre os til den vi er i dag”. Så det med at bytte liv, med andres er ikke ønskværdigt, det er som om livet i sig selv, betaler regningen for hvor hårdt, det end måtte havde været.

Det er når vi kikker tilbage på de chancer vi ikke tog, at det er som om, at vi ikke fik betalt regningen med liv. Det er noget uafsluttet vi ikke kender til, vi ved ikke om vi havde taget en anden vej, fået et nyt liv som måske var bedre end det vi valgte. Det er her vi har en lille nagende “Hvis nu …….”. Vi kan nemt komme til at fortryde at vi ikke tog de chancer i vores fortid vi tog. Vi blev ramt af frygt, bekymring, havde måske ikke modet til at gå hele vejen, gøre alt hvad der kunne gøres.

Det er magien, det er eventyret som vi alle drives af, der ikke blev forløst, fordi vi ikke turde at springe. Det er når vi bekymre os, at vi ikke får levet vores liv, det er når vi ikke lever, vi sidder fast i uforløst liv. Så det er ikke det hårde liv, det liv på kanten af vanvid, her mærker vi livets stærkeste følelser og drifter.

Det er dét vi kommer til at tænke på, når vi sidder på plejehjemmet,
der er afgørende for om vi har haft et godt liv.

 

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Essentiel Management og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *