Vi har erstattet Gud´s tro, håb og kærlighed med videnskab, fakta og frygt.

Når den eneste sandhed hviler på videnskaben og fakta,
så mister vi helheden, da det liesvidenskabelige forsøg, er i spil mellem iagttageren og det iagttagede.

Videnskab er fakta og Helhed er fakta og ikke fakta.  Fakta er det som kan måles og vejes, helhed er alt det andet som ikke kan vejes.

Videnskaben er vores dominerende hersker, i vores højre hjernedel og derved skaber alt liv, som ikke er målbar og kategoriseret i stærkt opdelt sort eller hvid holdning, forbudet med usikkerhed. Dvs. at alt det liv vi kender og ikke er klar fakta, giver usikkerhed og angst.

Videnskabeligt kunne man sige at kærlighed findes ikke, følelser er defuse og flygtige, dømme har intet med virkeligheden at gøre. Altsammen er noget som er stærkere end de klareste holdninger, og dog er det gennem de sidste 50 år blevet mere undertrygt af viden og videnskab.

Så indirekte kan vi sige at stress og alt den utryghed vi ser i verden, er forbundet med den magt videnskaben og alt hvad der er højre-hjernestyre både i os selv og i de ledere og magthavere som har magten.

Vi skylder religionerne den respekt at de har været med til at samle og støtte folk trods deres uvidenhed og manglende evner. At det folk ikke har kunne forstå, har de så kunne lade være op til Gud, Allah og de højere magter. Det har givet en stærk tro og et stærkt håb på Guds gode vilje. I dag kan vi erstatte den stærke tro og det stærke håb med stærk usikkerhed, da i dag er vi dømt til at stole på videnskaben som eneste frelser i at skabe orden i kaos.

Jeg vil citerer Albert Einstein:

“Det skønneste vi kan opleve er det mystisk. Det er den grundlæggende følelse, som opleves ved sand kunst og sand videnskabs vugge. Den som ikke ved og ikke længere kan undres, ikke længere føle, er så godt som død; Et stearinlys pustes ud.”

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Lederskab | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Respekt er en dyd.

Siden Nietzsche erklærede ”Gud er død”, er det som om, alt hvad som kunne binde Mysikkermennesker, samme også er visnet væk. Vi er blevet åndelige stupide og et kollektivt selvmord er truende.
Som en flok frygtsomme herreløse hunde, der drives af frygt, alle passer sit eget, alle har nok i sig selv, og sin egen Lykkevej.

Det er muligt at Gud er død, men Egoet er laveste fællesnævner og her er der kun plads til en vinder. Der er brug for en ny fælles kurs; En åndelig nytænkning, hvor det er den øverste fællesnævner som har et kollektivt lederskab.

Det er masser af dyder som er gået bort, i denne overbevisning om, at der ikke findes nogen herre over os. Det at vi er alle lige, ingen er over og ingen er under nogen andre. Dyder som ære, værdighed, respekt, ydmyghed, velvilje, godhed, udholdenhed, er på mange måder forkastet som; underkastelse i at ligge under for andre. Et program for artige og fromme mennesker.

Vi er måske lige meget værd, et menneskeliv er et menneskelig, men vi er ikke lige i den sociale samhandel vi foretager os.

Vi er nødt til, at se på at vi har forskellige “vare” på hylderne, og de vare jeg ikke har, må jeg “beskatte” højere end de vare jeg selv har og kan tilbyde. Således tjener vi hinanden, jeg har viden og du har håndelag, jeg sætter pris på dine kvalifikationer og omvendt, du sætter pris på min viden.

Hvis vi ser på, formål med vores sociale samhandel, som betyder “Hvad giver det og hvad bringer det mig på et højere plan? og dette højere plan, er når det er mere end blot penge og materiel værdi. Så ser vi på, Hvad giver det mig at gå i skole? Hvor bringer det mig hen? Så kan det give mig både viden og færdigheder til, at kunne klare mig; fra godt til at blive rig og succesfuld, så er det af høj værdi. Hvilket giver mig en større værdi, end hvis jeg ikke gik ind i denne sociale samhandel.

Hvad kræver det, ja det kræver mere end en lærer, det kræver en dygtig lærer og det kræver mere end en elev som dukker op, det kræver en modtagelig elev. For at få det bedste ud af læreren, så er det af stor værdi, at respektere læreren, for den viden og faglighed som han/hun måtte have.

Altså det handler om mere, end blot en lærer og en elev, det er den værdi, som kan opstå og som skal defineres, i denne sociale samhandel, som har stor betydning. Det er denne betydning som gør at vi har forskellig værdi på forskellige områder, men alle er vi lige værd og lige værdige.

Så hvis vi agere på dette plan, så er eneste rimelige betaling i denne sociale samhandel Respekt. Respekt for, at nogen har en større værdi end jeg, respekt for at jeg kan få og tilegne mig denne værdiforøgelse.

 

 

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i World Development | Tagget , , | Skriv en kommentar

Instituttet for Essentiel Terapi & Management APS

Instituttet for Essentiel Terapi & Management APS CETU kvadrat
Interesser og arbejdfelter.

Vi har terapeutisk praksis og kontorer i Holbæk,
og uddannelses & kursuscenter i Odsherred.
Psykoterapeutisk Praksis i Holbæk hvor vi er 2 terapeuter.

Den terapeutiske praksis
Det psykoterapeutiske fokus er parterapi og individuel psykoterapi i eksistentielle kriser og temaer i livet, som skilsmisse, fyring, dødsfald, angst, depression, livskriser.
Der afholdes grupper indenfor sammenbragte familier, stressramte og lavt selvværd.

Erhvervs fokus.
Coaching er til erhvervslivet, hovedsageligt til ledere, virksomhedsejere og iværksættere.
Emner er organisationsudvikling, ledelse, krisehåndtering, udvikling og innovation, HR, følelsesmæssigt og social intelligens, kreativ intelligens og arbejdsglæde, forbyggelse af stress, U-turn, fra organisation til organisme, innovationsledelse, forandringsledelse.
Metoderne er individuel coaching, leder sparring, sparring af grupper, skræddersyet workshops.

Uddannelses & Kursuscentret CETU.
Coach & Mentor uddannelsen 2 årig
Lederuddannelsen Apache Commander: en praktisk lederuddannelse.
Kurser i følelsesmæssig intelligens og social kompetence
Kurser i Meditation og MediMind
Kurser i personlig udvikling og kreativitet.
Her er vi fast 2 undervisere og derudover har vi en håndfuld lærere tilknyttet centret, med hver deres speciale.

Essentielle studier
Vi studere ny forskning og teorier og samskriver det, til praktisk og forståligt litteratur, som er tilgængeligt via blogs, artikler, sociale medier og bøger.
Vi udvikler arbejdsmodeller og forståelses teorier, ud fra helhedperspektiver,
således at vi ser mennesket som et hele, som krop, psyke og ånd.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Instituttet for Essentiel Terapi & Management APS | Tagget , , | Skriv en kommentar

Børn og angst

Vi kan ikke forbygge frygt, således at vores børn er sikret Børn og angst
Vi kan ikke få bekymringerne til at forsvinde, så vores børn glade og trygge
Vi kan ikke skjule angst, så vores børn tror at verden er tryg og fin.

Vi kan ikke være troværdige voksne og give indtryk af at alting er godt og intet farligt findes i verden. Der findes ikke det eventyr hvor der er en fare og hele kongeriget er truet, der findes ikke det barn som ikke har en bevidsthed om at der er noget farligt, enten udenfor eller under sengen.

Selv dyr ved uden egen erfaring, hvad som de ikke skal slås med, og hvad de skal gå udenom.

Vi skal ruste vores børn, ud fra deres aldre, deres sind, deres følelser, men vi må ikke benægte, fortrænge og lade dem stå uden en forståelse af sammenhæng af vores verden, formidlet i børnehøjde.

Det er af kærlighed og de mest positive hensigter at vi beskytter og holder frygten udenfor vores børns bevidsthed. Det ville også være rart hvis vi levede i Morten Kocks landskab med landpostbud og stokroser, men det går vi ikke og selv et lystspil rummer et lille drama.

Vi lever i en kollektiv frygtsom tid, hvor intet er sikkert og alle gamle måder, at leve og arbejde på står for forfald. Det er simpelhed ikke muligt at skjule noget for børn, og vi ved det godt, har forældre en konflikt indbyrdes, og undertrykker den, vil barnet være utryg eller er der flere børn optager de konflikten, i deres verdens billede.

Alle de moderne psykiske sygdomme ADHD, OCD, ADD, Autisme, rummer alle en grad af angst som komponent. Angst er hæmmende og når et barns udvikling er hæmmet, så må der være en grad af angst tilstede. Ofte er angst en skjult faktor, både hos forældre og børn, angst er også diffus og uden for rationel og logisk forståelse. Derved er det nemmeste også at fortrænge angst, eller forklare det bort.

Så hvis vi ønsker stærke og sunde børn, må vi starte i den verden, vi alle er en del af, både børn og voksne, nemlig en utryg verden som er under massiv forandring. At lære børnene om den verden, blot fortalt gennem eventyr, gamle myter, sagn og sagaer, ja selv bibelhistorierne, vil ruste vores børn. Vi vil stimulere deres Følelsesmæssige Intelligens, som rummer alle følelserne incl angst, frygt, og de vil være i stand til at rumme angst og de konflikter, som hele tiden opstår i en verden, med forskellige interesser.

Vi skal ruste vores børn ikke beskytte dem.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Børneopdragelse | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Min politiske debut.

Jeg er gået i lære som politikker, og min største lære om politik er nok,
“Læren om, hvordan man ikke skal gøre det…

Jeg lærte min første store lektie ved mit første politiske stormøde i går.
En af koderne til hvorfor, vi ofte bliver trætte af at høre politikkerne er at; ”De kæmper for deres forskellighed og samtidig ønsker de at samle borgerne.
Dette giver en grundlæggende konflikt, i dem selv som ledere, og ér der en konflikt i en leder, så er der også konflikt i ”Folket”.
(Det ved alle der har arbejdet organisatorisk med virksomheder, “At det er lederens værdier, som siver ud i organisationen, ikke den politiske eller motiverende tale.)

Et politisk statement var; ”På trods af vores grudlæggende forskellighed, skal vi arbejde sammen, som politikker”.
Det er lige her den går galt, for jeg er sikker på at;
Vi er grundlæggende ens, vi vil det samme”. Det er metoderne og ideologierne som er forskellige. Det er personlighederne og deres overbevisninger, der er forskellige. Det er de forskellige kulture og deres sociale ophav og arv, der er forskellige.

Jeg er sikker på at Pia K.´s store frygt er at hendes nationale og ikke mindst ideelle billede af vores danske kolonihave idyl, skal smadres i muslimsk bøn og burka. Og selvfølgelig skal vi værne om vores nations kultur, men ikke på grund af frygt, men fordi vi er dem vi er og det ikke kan eller skal vaskes bort.

For det er når vi kikke på, hvad vi ikke vil have, at det går galt. Det er når vi blander frygt ind, at vi alle spredes med forskellige behov og metoder for at undgå vores individuelle frygt. Nogen er bange for fremmede, andre bange for fattigdom, andre igen for at miste deres arbejde, deres frihed.

Det er hele denne “enten eller” mentalitet som splitter os i atomer, det er frygt der skiller os alle i individer med hver vores frygt. For hvis vi kikker på os som et folk og vores ønsker for os alle, så bliver billedet et helt andet billede.
Så når vi taler om, hvordan vi ønsker at være som Dansker, som Holbækker og hvordan vi gerne ønskes, at ses fra den store verdens side, så ønsker vi, at fremstå som et venligt og åbenhjertet folk med plads til forandringer og forskellighed.
Kikker vi så på hvad er vores plads i verden og hvad kan vi som nation overleve på og leve godt af, så tegner der sig ligeledes et realistisk billede af, kvalitet, moderne design, teknologi, grøn energi, forskning, nytænkning og udvikling. Det er ikke billig arbejdskraft, eller hurtighed vi vinder på.

Så hvis vi starter i den anden ende, så kan vi stå sammen og skabe en verden i verden, og vi vil trække i samme retning. Alle ønsker velfærd, alle ønsker det bedste for vores børn, vores ældre, vores land.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Politik. | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Overskud eller kamp.

Overskud eller kamp; Så let kan det siges. 
zen-dråberHvis vi ikke har overskud på vores overskudsbatteri, så ryger vi ud på en overlever. En overlevelsesmekanisme som afløser nærvær og rummelighed, lige der hvor nærværet mistes, i praktiske gøremål.

For det er i de praktiske gøremål, at vi selv går ind på denne “overlevelses bane”, når vi prioritere praktiske gøremål, lidt mere, end alt dét, som måtte give os overskud. Vi mister os selv, når vi bliver for fokuserede på praktik alene.
Når vi taler om praktiske gøremål, så er det forbundet med vores logiske og analytiske sans, og derved også den del af hjernen, som tager sig af orientering og vores organisering, i den verden vi befinder os i.

Det er når vi har været i dette praktiske orienteringsløb, over en rum tid, vi får dannet et mønster i vores sind. Det bliver til en hovedvej, hvor vi ikke får, kikket ned af sidegaderne. Men fare frem mod et imaginært mål som der lå et slot for enden af denne hovedvej. Det betyder, at vi begynder at blive urolige og nervøse, dels fordi vi er på et overlevelses, men også fordi vi både i vores hjerne og i livet, kun har fat i en brøkdel af, vores liv og kapacitet. Vi bliver en skygge af os selv, og bange bliver vi, fordi vi har “noget større” bag os.

Det er mellem vores praktiske “Jeg” og vores autentiske Jeg, at der er et gab, dette gab er forbudet med en korridor af “angst”. Denne angst er grunden til at vi slap vores autentiske jeg i første omgang. Første gang da vi blev konfronteret med vores manglende evner og skulle havde gjort noget andet. Derfra er det angsten, for ikke at slå til og være god nok, som gør at vi springer ud i, at yde og gøre for at kompensere for vores “mindre værd”.

Så ved at dyrke “Det ikke praktiske liv”, gen-opdyrker  vi livets glæder og kan genfinde roen og tilfredsheden.

“The only Zen you find on tops of mountains is the Zen you bring there.” 
Robert M. Pirsig

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Mindfulness | Tagget , , | Skriv en kommentar

Vores Børn, er ikke vores børn.

Vores børn er ikke vores, vi er deres afsæt mod deres egen verden. Godhed
Vores børn er ikke vores børn,
de er sønner og døtre af deres egen tid.
Vi kan forsøge at give dem vores erfaring og vores lære,
men inden vi får den givet, er den knapt forældet.
Vi kender ikke deres destination, ej hellere deres mission.

Vi kan beskytte dem, mens vi har dem i vores hænder,
råde dem til at passe på, i deres færden.
De har mest af alt brug for vores kærlighed,
sammen med vores nysgerrighed på, hvad der driver dem og hvad de er båret af.

Netop det at vi ikke ejer vores børn, skræmmer os fra vid og sans,
fordi vi ikke kan tage kontrol over deres skæbne,
møder vi dem med frygt og formaninger.

Vores virkelighed byder os, at vi er magtesløse,
at vi er bundet op gennem tid og illusioner,
derfor tugter vi dem med magt eller giver dem fuld kontrol.

Kan vi nå at elske dem og indgyde dem, at de er værd at elske,
så er vores basale mission tilendebragt.
Når vi har givet det vi havde, befriet fra frygt og fordomme,
er det muligt vi få dem på besøg,
muligt at de fortæller os, om deres hjertes længsel og vej.
men kun hvis vi har skabt og trådt på denne livets vej.

Inspireret af Digteren Kahlil Gibran.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Børneopdragelse | Tagget , , | Skriv en kommentar

Selvværd kommer af egenværdi.

Vi bliver, hvad vi tænker om os selv. 

Jeg bliver mindre værd, af mine egne domme og fordomme, så jo mere selvkritisk jeg er, desto mindre gør jeg mig selv til.

Omvendt kan vi jo have højere tanker om os selv, det giver dog i midlertidig ikke selvværd, det giver selvtillid og i værste fald et opblæst ego.

Hvor om altid står fast, så er vores tanker altid med-skabende, til vores identitet. Det sammen med dét som andre, har tænkt og sagt om os, er dog kun manuskripter til hvordan vi opføre os, og hvordan vi i scenesætter os selv.

Hvad der er vigtigt at erkende er, at disse manuskripter, enten er hvordan jeg ønsker at mennesker skal se mig (fremtid), eller også hvem jeg selv syntes, jeg var i min fortid (identitet).  Intet af dette er forbundet med virkeligheden, da det er tankebilleder, enten som idealbilleder, eller som selvkasserede domme omkring en selv.

Så når vi taler om selvværd, så er det hvor meget “liv” vi har fat i, altså eget liv med følelser, holdninger og værdier som kommer i spil, i sammenspil med andre.

Dette selvværd kan vi simpelt sætte op omkring værdier, som vi inderst inde har som grundværdier.
En grundværdi kunne være ærlighed, som mange sikkert har i sig selv.  “Så hvis jeg syntes at ærlighed er meget vigtigt, men jeg ikke selv er ærlig, eller fortier eller fordrejer tingene, så er det fordi jeg er usikker på, om jeg bliver taget imod, holdt af med min ærlighed”.  Dettte givet et mindreværd, da angst og usikkerhed er med til at holde mig nede, jeg kender ikke værdien af min ærlighed.
Var jeg derimod altid ærlighed, når det var på sin plads, og at jeg var klar, til at tage konsekvenser ved min ærlighed, så havde jeg et stærkt selvværd.

Det betyder når jeg er bange for at blive kasseret af andre, så er det fordi jeg selv er tilbøjelig til at kasseret mig selv. Deri ligger mit lave selvværd.

Men hvis jeg har fat i mig selv, og ikke ønsker at miste mig selv, ved at gøre mig mindre i forhold til andre, så står jeg ved mine værdier og er klar til at forlade det “Gode Selskab” for at forblive den jeg “er”. 

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Essentiel Filosofi | Tagget , , | Skriv en kommentar

Stress kan forbygges, men kan ikke repareres..

Lives skal leves for enhver pris. 

Det er når vi ikke lever fuldt ud,
at vi komme ind i en labyrint af frygt og fornuft. 

Stress er; når vi har mistet os selv og ikke kan finde vej tilbage. Det er her alt bliver til pligt og forpligtelse. Vi fortaber os i gøremål og bliver enormt lavpraktiske, vi arbejder os frem, ved at tage den ene opgave, efter den anden.

Vi ser ikke at vi kommer for langt ind i en labyrint, af frygt som danner den store hæk og vejen er praktiske gøremål.
Vi tror ofte, at vi er på vej ud af labyrinten, fordi vi søger ubevidst frihed, i vores bundethed til det praktiske liv. At livet ligger længere fremme og vi skal bare lige skal yde, før vi kan nyde.

Vi får ikke stoppet op for, at få et overblik, over hvad der er vi har gang i. Vi får simpelthen ikke kikket over hækken og set at vi køre i ring. Vi er faret vild i vores sind og formår ikke at få fat i andet end det praktisk liv.

Så når stress ikke kan repareres, så er det fordi det svare til at klippe hækken, i denne labyrint, men at forsætte i samme spor. 

Så forebyggelse er, at have fat i livet, både det praktiske, men også følelserne, behovene, og drømmene, omend i det små, som kan ske både i hverdagen og i weekenden.
Har vi dét, så er der ikke længere nogen hæk eller skel, mellem praktik og trivsel, vi er i de første fodspor, vi sætter ned på den livsvej, vi går på. Og vi går ikke af gamle fodspor, eller som var vi i en genudsendelse, fra fortiden af.

Vi tager aktivt ansvar, for at bringe livets hjul i spil, vi drejer og sanser livet her og nu og kun derigennem, kan vi mærke livet. Så enten mærker og sanser vi livet, eller også er vi på afveje i sindets labyrint.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Personlig udvikling | Tagget , , | Skriv en kommentar

Livshjulet

Et liv i balance kræver at vi kommer vores livshjul igennem. 

Hvis der er sider eller behov som udskydes, mister vi lidt efter lidt os selv.
En god metode er at bruge livshjulet til, at se om der er balance mellem de forskellige livs-arenaer og behov.

Du kan give karakter for om det ligger i top og for hvad som har brug for energi for større udfoldelse.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Essentiel Filosofi | Tagget , | Skriv en kommentar

Kimen til eventyret ligger lige bag dig.

Kimen til eventyret ligger lige bag dig,
giv slip og træd et skridt tilbage.

Der findes en dør i det praktikske liv, en dør til eventyret.
Den ligger ikke i fremtiden, det er en bagdør og den ligger altid bag dig.

Du er nødt til at forlade den praktiske verden, for at åbne dén dør, du gik forbi.
Det er den dør, hvor du havde en stærk impuls og træng til at åbne op, men hvor modet slap, og fornuften slog dét hen, som pjat og manglende evner.

Ja lige præcis som en drøm, en ny vej at gå, en lyst til at skabe og lave noget nyt.
Men du slog det ned og åbnede døren, til den verden du havde støbt og kæmpet for, din genkendelige verden, af tryghed og her hvor du vidste at du havde fat og forståelse.

Det kræver mod til at bryde med forudsigeligheden og vanernes magt,
fornuften kæmper som var det mod galskab.

Så for at gå mod eventyret er du nødt til at gå imod dit tav, din erfaring og selv din fornuft. Du skal forbi koret af larmende stemmer, som beder dig om at blive i genkendelighedens spor, de råber og beder, kaster med skyld og forbandelser. Først når du har passeret angstens flod og livets kirkegård, hvor alle gode ideer og drømme ligger begravet, kan du træde på eventyrets ukendte stier.

Ligeledes findes der er åbning i eventyret tilbage til virkeligheden, det er enden på forelskelsen.
Det er når du er mæt af eventyret og trænger til hvile, at fornuften bryder ind og fortæller at det er for godt til at være sandt.  Netop fordi at frygten for at give slip, melder sig i fyldestgørelsen-, i det at nå en helhed.
I helheden skal vi dele os igen, og her søger vi en tryghed og fornuften til, at forklare os det skræmmende. Fornuften redder os altid fra frygten ved det ukendte, ved at vise os vejen tilbage til hverdagen.
Fornuftens verden trøster dig gerne lidt hovedrystende og overbærende, ja ja der kommer en hverdag, man kan ikke bare tro at livet er et eventyr.

Så skal man stole på fornuften eller have tillid til at eventyret kan bære hele vejen, er ofte det sted hvor man enten åbner døren og kaster sig ud i det ukendte, eller går videre for at samle tøjet op fra gulvet og ryster lidt på hovedet.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Essentiel Filosofi | Tagget , , | Skriv en kommentar

Vi er vores egen skabelsesproces.

“Vi har det liv vi selv skaber”. 

Hver dag lægger vi mindst en træde sten,
enten hen imod det vi ønsker, eller også ved at udbygge det vi har.
Dette er livets grundlov og naturlov, det er vores vej mod at blive fuldstændige.
Sker dette ikke, er det fordi vi ikke tror på,
at vi har muligheden og valget for vores eget liv og eksistens.

Når vi ikke har troen på livets naturlov og grundlov,
er det fordi andre har lært os, at De er hævet over disse love.
Når vi mister troen på det grundlæggende i hvert menneske,
som er viljen til at lykkes, modet til at handle og evnen til at elske. Så er vi ikke længere frie mennesker, men er underlagt andres menneskers vold,
og derved er vi bundet i frygt og håbet om en dag at blive sat fri.

At skabe sit liv, er om fuglen der først tager springet ud af reden, for senere at flyve først efter føde, dernæst mod varmere himmelstrøg. Det sker bare, fordi det sker, fordi det er en naturlov. Hver dag får fugleungen flere dun, hver dag er et skidt på vej mod himlen.
Sådan er det også for os mennesker,  hvis ikke vi holder os fra, at sætte livet i frit spil.
Det at give slip i troen på, at livet har sin gang, på hver en trædesten vi støber.

Det er vores grundlæggende job, at støbe vores trædesten og
læggen dem, der hvor vores fødder ønsker at træde.
Det er vores vej at følge energien i vores system og vores krop.
Vores krop ved godt hvordan det gøres, ligesom fuglen der flyver.
Hvorfra skulle kroppen vide, hvad som skal ske, hvordan finder mand ind i kvinde?
Hverken krop eller fugl ved hvordan, men sker i selve handlingen, i selve agten.
Det er ikke viden, det er bevidsthed som ikke er afgrænset i os selv, det er en bevidsthed,
som frit flydende og tilgængeligt i den cyklus vi alle er en del af.

Det er når andre, fortæller os hvad vi skal og ikke skal, vi afspores denne bevidsthed.
Her venter vi på svar, forståelse og endda modet til at tage de skridt som skal tages.
Svarene udebliver, for ingen har svare på vores virke, ingen kender vores vej.
Ingen kan lære en fugl at flyve, ingen kan fortælle hvordan man køre på cykel, det sker gennem forsøget, det sker mellem foden er løftet og inden den rammer jorden.

Det er erfaringens lov, vi kan det vi har bedrevet og efter vi har udført,  er det ikke længere lige så svært, og senere kan vi slet ikke forstå, at vi tøvede.
Så følger vi naturlove og livets grundlov, ved at give slip på kontrollen og frygten og handler i overstemmelse med vores inderste essens, kan vi se, at det hele stemmer i overenstemmelse med erfaringes lov.
Nemlig den at vi godt ved hvordan det hele hænger sammen og ved også godt, at det er vores frygt der hindre os i at tage springet ud i lives manifestation.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Essentiel Filosofi | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Du kommer ikke længere end hvor læreren står.

Det er nemt at blive forført i krisetider.
Alle ønsker at høre om, hvordan vi lykkes til fred og kærlighed. Ofte er vi tilbøjelige til at lukke af, for vores indre intuitive stemme, der ikke lader sig forføre af ord og billeder på hvordan vi opnår succes i alle livets faser.

Der er rigtig mange lykke-prædikanter, der fortæller om at det bare gælder om, at springe ud og følge sit hjerte. At gå efter sine drømme og om ikke lade sig begrænse af noget eller nogen.
Dette er facit, dette er lykkespringet, og det er sandheden om kærligheden, lykkevejen og det endelige mod et passioneret liv og job. MEN MEN MEN, det er sidste spring efter forberedelse og dygtiggørelse af dét som skal bære livet. Det som er det bærende i vores del af verden er; En eksistensberigtigelse, altså en levevej.
Og det er lige her at man skal være varsom med at følge lykke-prædikanter, for selv om de kender facit, altså det med at springe ud i tingene og prøve lykken, så er det ikke sikkert, at de kender mellemregningerne. Forstået på den måde, at der er masser af discipliner, som man skal kunne mestre, inden man springer ud. Så en god og etisk lærer/Coach/Terapeut/Guru/Mentor/vejleder, er funderet i en lære (teori og et afsæt i praksis) og en metode og et livssyn som er i et sammenhængende. Det er ikke nok at tro, eller stole på, at hvis man bare er tro mod sit hjerte og “de gode ånder”, så skal det nok lykkes.
Er det ikke dette sammenhængende i en “funderet skole” som en rygrad hos læren, ja så kan det være, at det bundet i en naiv og positiv egoistisk holdning hos en “Guru wantabee”. Som kan være stærk og forførende, ja nærmest dragende. Hvilket har medført, at mange har sagt deres gode job op, og flyttet fra kæreste og børn. For at realisere sig selv og sine drømme, på baggrund af en fantastisk karismatisk guru´s udsagn om, at man bare er sådan en fantastisk nybagt Coach, eller sexolog og verden, er bare så klar til en.
Alt for mange har fået nogle hårde og brate opvågninger, når de lander på maven, og der ikke er kunder og man ikke er klar eller rustet til at være selvstændig og at den faktisk viden er, at det tager måske 4-5 år at få et kundeunderlag, som kan bære en, til en omsætning man kan leve af.

Havde det været den Etiske lærer, så havde det heddet sig, at det tager lang tid at skabe sig et succesfuldt liv, og man skal ikke kvitte sit dagjob, før at man er rimelig sikker på at der er indtjening. Ligeledes at kæreste og børn ikke er nogen hindring, men at de kan være et godt jordbundent fundament.

Så sørg for at din lykke-prædikant har sine fødder godt plantet i en god og lang uddannelse, lyset alene gør det ikke;O)

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Sjælelig husgerning | Tagget , | Skriv en kommentar

Vintertid er reflektionstid.

Når det bliver vinter, er det tid til at finde tilbage til sin psykologisk grundform.
Forstået på den måde, at vores aktiviteter er en afspejling, hvad vi, står for og vores handlinger for det, vi finder vigtigt, samt det vi slås for.

Vores psykologiske grundform, er den vi er, når vi sætter farten ned. Den er her vi kommer i kontakt, med vores indre jeg, vores værdier, det vi sætte højest på vores ønskeliste.
Alt for ofte halser vi af sted, for at klare dagens og ugens gøremål, det bliver til sidst en hverdagskamp, hvor vi ikke får mærket vores inderste eller hvad der er vores inderste ønsker og behov. Det er på den måde vi mister os selv, og mister kontakt til dem vi elsker og holder mest af. Når vi er i vores hverdagskamp, så bliver dage hurtigt til uger og år, hvilket gør at det bliver svært at finde sig selv og ikke mindst sit parforhold. Parforholdet ryger i samme takt med at man mister sig selv.

Vi er slet ikke i vores del af verden, gearet til at køre på dag ud og dag ind og slet ikke året rundt. Så når det er vinter og lysets timer er små, mister vi meget kraft og styrke, og yder vi det maximale vi plejer at gøre, slipper strømmen op. Vi løber tør for energi, vi bliver vinterdeprimerede. I vores hoveder mangler vi forståelse, for hvorfor vi ikke har styrke nok, og i første omgang pisker vi måske os selv til at yde alt hvad vi kan. Vores krop begynder at nægte at samarbejde, vi bliver tunge i kroppen og mister lyst og livsenergi.

I den østerlandske naturfilosofi, følger man naturens gang, at når det er efterår, og træernes safter og energi trækker sig tilbage til jorden, så vender man selv energien ind imod sig selv. Det betyder basisbehov, som søvn og hvile, mad og kropslighed, en tilbage til rødderne og timer med aktiviteter skæres betydeligt ned.
Det kunne minde meget om vores forfædre der levede i huler, hvor de træk sig ind i hulerne og levede af det forråd, det havde samlet ind om efteråret.

De taler også for at man skal starte nye projekter op med foråret, og det som starter om om vinteren, har ikke store chancer for at overleve.

Så vi kan lære meget af naturen, så jo mere i befinder os i naturen i den mørke tid, så er den slet ikke så mørk, der er masser af nuancer, fremfor hvis man er inde, så er alting gråt.

Så har du hang til at blive vintertung, så skær alt bort du ikke mister af, gem projekter og anden aktivitet som ikke er livsnødvendigt. Få masser af søvn, meditation, læs bøger, gå lange ture i naturen, elsk noget mere, spis dine vitaminer og mineraler.
Så når roen har indfundet sig, så er det muligt at reflektere og evaluere over sit liv og status, hvad nåede du ikke og hvad bør skæres bort. Hvad ville være næringsfuldt og berigende, når naturen igen, begynder at blomstre?

 

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Spiritualitet | Tagget , , | Skriv en kommentar

Medfølelse er mere end blot at rumme.

Medfølelse er, at kunne være medfølende med et andet menneske. 
Det at kunne være med i sorgen, at kunne rumme sorger, når andre deler deres sorger og lidelser. Det er også at kunne være glad på andres glæder, at fryde sig, når det er gået godt for andre.

Faktisk er det jo paradoksalt, at jo mere man forsøger at rumme andre, jo mere vokser man selv, derved få den størst mulige personlige udvikling.
Som Dalai Lama siger det; “Dem som tager sig af andres bekymringer og lidelser, slipper for at bruge for meget tid om egne lidelser”.

Medfølelse er også et meget centralt begreb i den Buddhistiske verden, hvor vi i vores kristne verden taler om næstekærlighed. Det at elske sin næste, altså at skænke sin kærlighed til dem omkring sig. Jeg vil påstå at medfølelse stikker dybere end næstekærlighed, da det er på mange måder nemmere at være et venligt og kærligt væsen over for dem man møder, end at være medfølende i og med, de svære følelser som sorg og tab, krænkelse og armod.

Det som jeg finder bedst og hele årsagen til at skrive på medfølelse, er netop en skildring og beskrivelse fra den Buddhistiske tradition. Nemlig den at medfølelse har to sider: Den ene er, at det er fredelige og kærlig og omsorgsfuld. Det er her vi har ikke-voldelig sprog og handling. Den anden side er hård og modig, for at skære igennem det, som hindre følelser og frihed i at flyde frit. Det er her der bliver skåret ind til benet og igennem ethvert misforstået forsvar, som kun hindre kontakt og muligheden for medfølelse.

Så medfølelse er både at være følelsernes advokat, samt modig kamp mod det, som hindre følelsernes udfoldelse.

Print Friendly, PDF & Email
Udgivet i Buddhisme | Tagget , , , | Skriv en kommentar