At være og at være sammen.

At være sig selv, kræver at man mærker sin egen berettigelse i verden, det at høre til.
For at høre til, må man både være accepteret og bedste fald føle sig elsket.
Det er de grundvilkår som er rasende nødvendig, hvis man ikke skal være, på en overlever og i kamp med hvem og hvad som helst.
Selvfølgelig er første grundvilkår jo, at man først og fremmest kan klare sig selv og begå sig i livet, men lad dén for engang skyld hvile..

Jeg høre næsten hver dag fra folk, at de ønsker sig fred, når talen går på livet og ikke mindst samlivet. En “så lad mig dog være i fred”, som i virkeligheden betyder mere, “Lad mig være den jeg er“. En “elsk mig som jeg er”, fordi det er her, at der ikke findes fred i sindet. ER der ikke fred i sindet, så er der heller ikke fred i samlivet.

Dette skyldes at alt går op i praktik, alt bliver på adfærdsplan, vi skal gøre noget for at eksistere. Producer, arbejd, handling, effektivitet er eneste synlige bevis, for at vi eksisterer. Parolen bliver til “At vi er kun til sålænge at vi bidrager til fællesskabet og samlivet”.
Så det er i virkeligheden det man ønsker fred fra, at skulle yde og gøre, at kun blive set gennem ens handlinger. Så det som bliver undertrykket, er den man er, dette at være i det som ér. Samtidig er der en underliggende sult på at Være sammen. Kvalitetssamvær, hvor vi ser hinanden som vi er med følelser, behov, drømme og ønsker for livet. En væren sammen i det bare at være..

Kærlighed og praktik er som vand og olie.  

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Parterapi og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *