Det er svært at bygge på en slagmark.

Det er lysten der driver værket, lyder det i folkemunden. 
Det er også rigtigt, men vi har også et andet driftværk i os, det er vores destruktive kraft.
Eller lidt mere positivt sagt, vores styrke til at dræbe og slå ihjel alt det som truer vores eksistens.
Disse to driftige energier er altid i spil, ikke at de fremme eller bevidste, men de er latente i vores system.

Livslysten.
Når livslysten, som er betinget af kontakt til den dybeliggende kærlighed, er fremme så syntes alt lyst og let. Det er her vi er åbne, rummelige og modtagelige for andre. Verden er god og fuld af muligheder og det er her vi føler os inspireret til at gøre, give og ikke mindst skabe. Vi ser alt er godt og smukt, dette syn er også vores liv og den livsbane vi har med os. Nok har det været hårdt, men det har støbt os og det gives os livserfaring…

Den destruktive kraft. 
Værre er det, når vi ikke har kontakt til vores livslyst og dertil hørende kærlighed. Her ser vi ikke lyset, jeg kunne fristes til at sige at kærligheden gør blind. For når vi har fat i kærligheden, så ser vi ikke de ting, som vi kan se, når vi er lukkede af for vores livslyst.
Så når der er lukket af for vores livslyst, kan vi se det som at vores livsbetingelser, såsom at vores ansvar, frihed og muligheder er os afskåret. Dette virker så som om at vi ikke længere er herre over hvad som sker og skal/kan ske. Dette er naturligvis angstprovokerende, hvilket gør at vi går i forsvar instinktivt. Her forlader vi vores “her og nu bevidsthed” og ryger ned i dels vores krybdyrshjerne, men også i vores “angst arkiver”. Det vil sige at vi ser alle de farer som kan være truende og vi går til kamp.
Vi kunne kalde det blindt raseri, vi ser ikke verden som den ser ud,
men som den så ud da vi var truet på livet.

Kampen mellem det gode og det onde.
Dette sceneri udspiller sig tit i parforholdet, hvor den ene dag er i livslystens tegn og dagen efter er vi måske ikke så åbne, eller er gået ind i os selv for at fordøje “det gode liv”. En misforståelse opstår, som trigger vores alarmsystem og så er scenen skiftet ud til en kampscene og vi er igang med at bekrige vores bedste partner i kærlighed.

Der er ikke mange parforhold der ikke kender til dette skift i bevidstheden, som virker som at går fra vidunderligt til rædselsfuldt. Virkeligheden er at vi ryger ned i vores smertekrop, eller rygsækken, jeg plejer at udtrykke det som “angstens korridor”. Det er her vi har et helt galleri af rædselsscener hængende.
Det er her det slider og gør smerteligt ondt på begge parter, og det tager tid at komme “oven på” igen. Mest af alt ligner det at parforholdet bygges op på en slagmark, og pludselig så er alt hvad der er bygget op, revet ned. Som en nedbrændt landsby, med ruiner og ødelæggelser.

3 positioner af bevidsthed.
Som positioner i bevidsthed, kan vi sige at vi er enten her og nu, som er vores tilstand af livslyst, anden position er fremtid, der er tilstand af håb og tro på at fremtiden bringer os fred i sindet. Sidste position er vores erfarings syn som er bygget på angst og i forsvar, hvor vi kassere alt som værende til fare og ulempe.

Løsning er at få lagt et ordenligt fundament, hvor ord og adfærd altid er med respekt, at der altid tales åbent og ærligt. At der er klare formål med at være sammen, og at angst ikke skal være en spiller der dukker op pga. uvidenhed om; hvor vi står og hvordan vi har det med hinanden.

 

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Parterapi og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *