Gør dit bedste, lav om på det du kan og elsk det som er.

Det du ser på med kærlige øjne, forsvinder ikke let.
Dette er en kendsgerning, faktisk så er det,
når vi ikke kikket med kærlige øjne, vi slå blikket ned.

Når vi har kritiske øjne på os selv, vores adfærd og vores manglende indsats, så lukker vi ned for det vi ser. Vi lukker ned for os selv, vi mister fokus på vores eget værd. Vi begynder at tekke andre, det at have fokus på andre og deres ønsker, for kan vi hjælpe med deres, så ser de forhåbentligt på os med mildere øjne end vores egne.
Dette er den nedadgående spiral, vi kan jo ikke ændre os til noget andet end det vi er. Vi kan ændre måden vi ser på os selv, vi kan se på os selv, med de samme øjne vi kikker på en nyfødt baby på.

Vi kan begynde at lave om på det, vi ikke er tilfredse med, ofte er det forbundet med at gøre noget godt for os selv, og gøre noget godt for andre og i sammenspil med andre.

Ofte tøver vi med at gøre det vi ønsker at fortage os, vi tøver af frygt, frygt for at blive til grin, blive misforstået, frygten for at fejle. Netop på grund af frygten kommer vi let til at vakle og måske endda kommer vi selv ikke i gang før det er for sent.

Både frygten og de kritiske øjne er selvforstærkende og havde vi ikke frygten, var det tåbeligt at kikke kritisk på sig selv, for hvis vi grundlæggende var i vores “gode sind” så ville vores handlinger ligeledes være gode.

Så i praksis kan vi øve os i at gøre vores bedste, stoppe næring til det kritiske sind og til frygten. Alene i fravær af passivitet, selvkritik og frygt opstår frihed og taknemmelighed overfor de muligheder der er til rådighed her og nu.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Personlig udvikling og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *