Far hvor var du henne, da jeg skulle lære?

Far, hvor var du henne, da jeg skulle lære
Bror, hvorfor har du ikke passet på mig.
Gud, hvorfor sender du mig ud,
for blot at vende hjem mere tom, end jeg tog af sted.
Gode ånder, hvad skal der til,
før, i fører mig i den rigtige retning.

Kære venner, hvorfor fortæller I mig ikke,
hvad I ser, når mine følelser blinder mig.
Mor, hvad skulle jeg bruge det til,
det der ikke var større, end jeg kunne glemme det.

Giv mig en, jeg kan elske,
giv mig en, der tror på kærlighed.
En som, for hvor kærlighed ikke er stoffer,
ikke en ild der brænder, hvor varme er nok.

En som ser mig, på godt og mindre godt,
en som kender sig selv og er.
En kvinden som tør lede efter mig i mørket,
en som ikke bare kalder… 

Giv mig min styrke, giv mig min tro
Giv mig min fødsel gave, mit center, min kerne
mit jeg, min selvfølge, min styrke og vilje
Giv mig min fødsel gave og arven til en anden

Mød mig der hvor jeg er på vej
Mød mig lige der, hvor jeg forundre
Lad os se hinanden i hver vores lys
Lad os oplyse hinanden, med vores forskelligheder 

Lad os elske mens vi lever
Lad os leve, mens vi elsker
Lad frygten om at frygte
Og kærligheden om åbne os…

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Poesi og skarpe skud og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *