Ansvar kontra kontrol.

“Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre,  
mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen tak”.

Dette er Sindsro bønnen, som AA bruger for at sindet ikke kommer i kog.
Det er når man føler sig magtesløs, at tingene skrider, og for alkoholikeren, så skrider tingene ofte og meget hurtigt.
Jeg kunne fristes til at sige, at i den manglende kontrol, opstår uro, angst, irritation, frustration og  “følelsen ikke at være oven på”.
For en alkoholikeren, så er alkohol en løsning, på at dulme disse følelser, når nu ikke kontrollen slår til.
For alle andre, tja så kan vi tage en konflikt, eller trøste os i sukker, overspisning, oprydning, rengøring, overdrevent motion, eller bare lukke ned overfor alle følelserne (at gøre sig upåvirket af al følelsesmæssig interaktion).
Der er 1000 måder at forsøge at have kontrol på, og 1000 måder at dulme alle de negative følelser på, men der er en måde at slippe kontrollen på og slippe de negative følelser på. Løsningen hedder ansvar og denne “nøgle” ligger i den lille sindsro bøn, som handler om at tage ansvar i stedet for kontrol. At lægge det vi ikke magter, over til de højere magter og lade os selv om, at tage hånd, om det vi er i stand til at magte.
Man kunne som en fællesnævner for kontrol afhængige, deriblandt alkoholikeren, den spiseforstyrrede, den sygelige sunde, den neurotiske, at de ikke har ordentligt fat i dem selv og deres eget følelsesliv. De er mere ovre i andres følelser, behov og for, en dels vedkommende, er de er afhængige af anerkendelse og andres accept. Det´, at de ikke er “hjemme” i deres egen krop, men mere over i det som ligger imellem mennesker, afstedkommer en hel del angst og usikkerhed. Som ganske enkelt føder en del negative følelser og her er kontrollen, eneste fartøj til at manøvrere i dette angstfyldte hav.
Så når ansvar er løsningen, betyder det at tage ansvar for sig selv, sine udækkede behov og mere, at gå efter at få opfyldt disse behov. Det at skifte fokus fra andre til en selv, til ens følelser og behov.
Det er når vi har fat i os selv og følelser, at angst og frygten forsvinder sammen med uro, irritation, frustration, “følelsen ikke at være oven”, på samt følelsen af utilstrækkelighed. Det er her vi er centreret og hviler mere i os selv, end når vi har fokusset rettet mod andre og hvad de måtte tænke og føle.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, livets spilleregler, Spiritualitet og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *