Den menigsløse sorg

Jeg forstår mig ikke på politik, jeg kaster ikke mønt over
religioner.
Jeg har ikke mødt had på min kærlighed, mit fødeland, eller min tro.
Min tro er fri og ubundet og uden farve og retning. Vi ofte får hvad vi sætter energi ind på, handling giver  frihed og frihed giver valgmuligheder.
Dog har jeg mødt et tab, som hverken religion eller politik kan rette op på, eller forbygge.
Ufatteligt og meningsløst er det stadig og med en uforløst sorg, jeg står med Norges ofre.
Ingen ord kan forløse dette mareridt, intet giver det skred som skulle give tilgivelse.
Jeg grimmes over dette helvede ikke kan forløses gennem  handling, gennem et lige øje for øje.

Jeg skæmmes over at snart, kommer mindedagen 11/9 2001 for den dag, De sårede New York, med det fejeste våben, flere tusinde døde for en religion der ikke findes, en politik som ikke har sit sæde i menneskeheden. En skævhed i verdensherredømme, en skævhed i magt og pottetræning.

Jeg kan ikke hvile i fortvivlelse og meningsløshed, krænket som menneske, såret
som dyr. Dette sorte minde, vækker et universelt religiøst budskab om; ”øje for
øje, tand for tand”, en religion som trækker som rimelig og dog stadig vækker
min modstand.

Dog ved jeg grundlæggende at vold ikke løser vold og ingen har nogen sinde
vundet nogen krige. Den der dræber er allerede død og dør der flere, er vi
mange der mister noget i os.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Spiritualitet og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *