Midtvejskrydset.

Sjovt nok så er det først midt i livet, vi opdager livets værdi,
når den bedste halvdel er brugt.
Det er her vi vågner op og får kikket os lidt omkring.
Alt ser godt ud og vi er mere end veletableret.
Alligevel er der noget der mangler, vi syntes livet er tomt, livet går i ring.

Det er lige her de biologiske og samfundsmæssige krav er indfriet, nemlig 2,2 barn som nu er kommet godt på vej i deres egen verden.
Det er også her at karrieren ikke mangler, man mangler ikke noget, begge tjener godt.
Det er også her Shubidua lavede en sang om det, “Nu har jeg nået toppen mor”.
“Hva Faen sku jeg egentligt her?”

Det virker som om at alting går i ring, det hele er genudsendelser. I det skjulte tænker man på, hvordan det ville være, hvis man kunne starte forfra, ny kæreste, nyt liv, en hel ny verden. Man kender sit liv og sin partner som, “var det ens gamle mor, træt og dog altid smilende”.
Det er her hvor kanten af ens “trædesten” høre op, de trædesten som man i fællesskab både havde med hjemmefra og sammen lagde for en trygt fundament. Solide jordbundende betonsten, som ikke kan slides op, men det bliver en kende småt og kedeligt.

Det er her hvor man har lavet en kop kaffe mere, i stedet for at få en snak om hvad livet skal byde på udover tryghed og hvad vil udvikling betyde og hvilke opdagelser skal vi nå at opleve i livet. Hvilke kapitler findes der i vores livsbøger? og hvornår slutter vi et kapitel af?

Hvis ikke vi siger farvel til de forrige kapitler i vores liv,
så bliver vi hængende i de manglende afslutninger og får derfor ikke truffet nye valg og nye rejsemål.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, livets spilleregler, Personlig udvikling og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *