Zen; Fornuft i ufornuft.

Zen er på mange måder dragende, dels pga. den mystik der er omkring det, desuden en gammel tradition, men nok mest fordi der er noget vi ikke kan få fat i. Det er noget uopnåeligt, forunderlig guddommelighed, det er som guldet for enden af regnbuen.

Zen er som en gammel kriger og på samme tid den blideste elsker, det er dette modsætningsfyldte som virker dragende. Man kan tænke “hvordan kan det hænge sammen?”. Det kan det fordi i vores nomale tankegang som vi ynder at kalde fornuften, der tænker vi i dualitet, dvs. enten er det sort eller også er det hvidt, for eller imod.
I Zen handler det om at lande lige imellem, eller alt er tilstede her og nu.
Man kan sige at med vores normale sind, som er det praktisk-logisk, så ser vi ikke tingene som tingene ser ud, men hvordan vi ønsker at se dem. Er vi sultne, så ser vi muligheder for føde, er vi gravide så ser vi topmaver alle steder. Det er sådan vi overlever og skelner imellem tingene.
I Zen er fokus ikke rettet skarp mod disse primære behov eller begær, men er et bredere syn med flere detaljer og måske endda ser det som ikke er med i “billedet.” Det er bevidsthed som både er opmærksom på ydre som indre fænomener uden at fastholde enkelt dele.

Så i dette “hele” er der både krigeren og den blide elsker, det er ikke det kontrolerede og tæmmede sind, det er mere disciplineret galskab. Der er ingen undertrykte følelser eller personligheder, der er det hele og ingenting. Det giver ingen mening og fornuft, og alligevel så er der en større bevidsthed og rummelighed.  som er større end forståelse og fornuft. Der er en større selvforståelse og indsigt som giver dette større væren i verden.

Man siger at “Zen er det som ikke er”, med Zen bevidsthed så er man ikke fanget i objekternes verden, men er også det imellem alting, altså intetheden og deri alheden.
Zen Bevidsthed er at “vågne op” og ikke være smittet af tanker om fortid og fremtid, bekymringer og vanetanker. Det er det oprindeligt klare sind i en hvilende og parat tilstand.

Zen vejen er at kende sig selv, når vi ved hvem vi er,
kan vi give slip og være det som er, for at møde verden som den er”.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Buddhisme, Eksistentiel Filosofi, Spiritualitet, Zen og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *