Danmark bliver verdens åndelige værksted..

Vi var først med den trykte bog, vi var der også da pornoen blev sat fri.
Danmark er i det hele taget et frit land, hvor der er plads til ytre sig på godt og ondt. 
Vi er blevet spået af åndelige ledere, at vi som nation, bliver et land, man tager til, for at udvikle sine spirituelle og åndelige iboende krafter.
Det er måske en naturlig konsekvens, af at være så frisindet. Det at have revet alt ned, som ikke kan stå af sig selv. Forstået på den måde, at vi har udspillet alle rollerne, ja endog udlevet de frie seksuelle lege, vi kan ikke længere forarges. Tilbage stå kun den sunde kerne, som har været skjult og beskyttet imod tidens mangfoldighed og udlevelse af skyggesider.

Det først vi møder i tiden efter vores udskejelser, er en rodløshed, en tomhed, som ikke kan slukkes i seksuelle møder, trods det at seksualiteten, den ægte vel at mærke er sjælens legeplads.
Da vi var de første til at trodse religionernes selvhøjtidlighed, så er det ikke muligt for os, at vende tilbage til kirkens oprindelige rammer og heller ikke ved at skifte til en ny og fremmet religion. Nej!, vi er frie Danskere, vi har rejst ud for, at kommer hjem bestyrkede, mere vidende om den verden, vi er en del af.
Vi vil ikke binde nye knuder, når vi har brugt år, på at bryde grænser ned. Derfor bliver vi Dem, som sætter nye rødder for eklektisk spiritualitet. Eklektisk betyder at udvælge og forene ideer og tankegange, i dette tilfælde også filosofier og religiøse skoler. Mange har talt negativt om eklektisk psykologi og det samme om Eklektisk religion, det at lege købmandsbutik indenfor religion. Det at plukke forskellige ritualer og forskellige metoder fra forskelige religioner. Enten er man kristen eller Buddhist, det går ikke at blande. Men det er lige her vi i Danmark bliver gode til, at kunne skabe nye spirituelle bevægelser, som ikke mister noget, men forener åndelige og spirituelle værdier, på en meget fin og etisk måde.

At vores frisind kommer i kontakt med det sjælelige frie univers, er måske den længste omvej, på at kommer hjem til vores inderste center. Det at skulle rive alt ned, som ikke kan stå af sig selv, det må være vores gamle hedenske tradition.

Det er vores klare menneskesyn sammen med vores måde at forene og forenkle forskellighed, det ikke at nogen er mere eller mindre, som giver et spirituelt højsæde hvor alle kan sidde, som giver rammen, for dette åndelige værksted, for verden omkring os.
Ligeledes er det vores evner og erfaringer til at eksperimentere med os selv, som gør at vi kan stå tilbage med det, som ikke kan forsvinde og derved rummer evigheden og det sande univers.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i World Development og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *