Intern og Global tranformation.

Skulle jeg beskrive vores samtid, med et ord, ville det være “kaos”.
Skulle det være med et par ord mere, så ville der være at vores verden er i forandring.
En global tranformation, hvor der er stor usikkerhed og en masse kæmper på den ene side om ønsket om frihed, og på den anden side en fastholdelse på det gamle og traditionelle. Det er magt og profil mod formål og værdier, det er religionsdogmer  mod ytringsfrihed, det er oprør mod undertrykkelse. Alt er i kaotiske forandringsprocesser og man kan næsten kun være sikker på en ting, og det er at tingene er i konstant forandring.

Jeg kunne fristet til at sige at vi går fra sort/hvid billeder, til talefilm i farver, fra håndværk til industri, fra en leder til partnerskaber, fra begrænset viden, til ubegrænset viden.
Alt sammen både med smerte og frygt fordi, intet er sikkert og dem som sad sikkert på en markedsandel, ryger konkurs, da en ny bevægelse giver det frit og det kan ske digitalt med blot et tryk på et program.

Så der er ikke plads til at sove på laurbærbladene, vi er nødt til at se ud over kanten på vores eget lille glasbjerg. Det kræver en bevågenhed som aktivere et bredere syn, ja en højere bevidsthed. Denne bevidsthed har der været talt meget om, både som et skidt i vores menneskelige udvikling og som dommedagsprofetier.

For at forstå dette fænomen, så kan vi se det, som en åbning af sindet. På sammen måde som forelskelse, her kommer vi i kontakt med stærke følelser og et godt tag i os selv.
Til sammenligning kan vi også sige det at være i alarmberedskab, er en åbning af sindet, vi får fat i instinkterne og høre bedre og kan overskue masser af detaljer. Denne åbning af sindet samt den informationsstrøm vi modtager både udefra og indefra, gør at vi får en globalbevidsthed. Mængden af informationer og gøremål i en hektisk verden, betyder at vi er nødt til at give slip på vores personlighed/egoet og vores selvbilleder, da dette fokus, kun betyder at man ikke kan overleve i denne hektiske verden. Svarende til at stå og kikke sig i spejlet og rette håret lige mit i en krigszone.

Så denne stressende og kaotisk verden tvinger os til at “holde hinanden i hånden” fremfor, at passe på os selv. Det svare til, at vi bliver tvunget til, at være det vi er, nemlig afhængige af hinanden. Dette er jo både lokalt og globalt i og med at grænserne ophæves både i os selv, som i mellem os og selvfølgelige også for landegrænser.
Det bedste poetiske bud på det, er jo nok John Lennon´s sang Imagine .

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i World Development og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *