Ansvar er ikke for tøsedrenge.
Havde jeg været alkoholiker så havde jeg drukket mig sanseløs beruset.
Havde jeg være bokser, havde jeg taget 18 runder i ringen, med den værste tyr af en modstander.
Havde jeg været en pyroman, havde jeg sat ild til mig selv og lyst den lange nat.
Havde jeg været jæger havde jeg skudt alt levende i skoven ihjel.
Havde jeg været på stoffer havde jeg taget en tur så langt ud, så jeg ikke kom tilbage.
Havde jeg været en martyr, så havde jeg selv sømmet begge hænder til korset.
Havde jeg haft røven fuld af penge, så havde jeg shoppet amok til jeg aldrig kunne købe noget igen.
Havde jeg været provo, havde jeg pisset på den største rockers motorcykel, lige der hvor den var blankest.
Havde jeg kunne trøste mig i slik, så havde jeg slugt fabrikkerne Toms og Haribo.
Havde jeg en bil der kunne køre stærk, havde jeg presset den ud over kanten.
Havde jeg bare, hvis nu bare, min bare…
Der er 1000 måder at undgå ansvar, og kun en til at bærer det Én selv, ingen veje udenom, ingen kære mor. Ansvar er til tider tungt og ansvar er 24/7. Ansvar er døgnvagt, hver dag er der svære valg at træffe, og selv dem du forskyder eller fortrænger, råber op gennem dine drømme og i værste fald dine mareridt. I sidste ende bærer ansvaret lønnen i sig selv, gennem den voksende friheden og de positive valg vi tager. Det er kun når vi undgår at tage ansvar, det begynder at slide i skulderremmene og bliver sejt og tungt.
