Overlevelse for overlevelsens skyld

At tjene penge for overlevelse alene, er ikke længere meningsfuldt,
i et samfund der hviler på overflod og materielle værdier, der overgår menneskelige værdier. Vi er nødt til at bringe ansvarlighed og samvittighed med i vores samhandel. Trivsel for egen vinding skyld alene, kan ofte blive et sidespor, netop fordi vi er ikke alene, men er sociale væsner.
Et sidespor som lidt kan sammenholdes med, når enkelte overlever en given katastrofe med dødelig udgang, er det sjældent taknemmelighed der bliver den givende faktor. Derimod er det skyld og manglende forståelse på, hvad der gjorde at de som overlevede, ikke mistede livet. På sammen måde som den i en søskendeflok som bliver favoriseret, ikke tager imod den ekstra tilskyndelse, men begynder at kritisere sig selv.
Det hele bunder i at vi på overfladen ikke mangler noget, i stedet for de store kriser i livet, rammes vi af mange små meningsløse kriser, mobiltelefonen der bliver væk, bilen der ikke kan starte, vores gøremål støder sammen fordi vi byder ind med mere end vi magter.
Vi er drevet af eksistentiel skyld som den motiverende faktor, i stedet for at søge dybere efter noget der giver os mening.
Vi er den del af søskendeflokken der ikke kikker på den lidende del af flokken, i frygt for at bliver ramt af enten af mere skyld og meningsløshed eller også selv at komme i kontakt med vores egen lidende sjæl, som næppe møder den næring den har fortjent eller mistet.

Min bedste overbevisning er at, om enten tager vi fat om vores egen manglende følelsesmæssige trivsel eller mistrivsel eller om andres mistrivsel, skaber vi livsmening og medmenneskelighed. Vores selvfølelse vokser og giver os selv en berettigelse i at være til i verden der har brug for os.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Essentiel Terapi og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *