80/20 reglen

80/20 reglen kaldes også for Paretovs lov,
som både er et personligt værktøj og et godt værktø jtil virksomheder.
80/20 hævder, at den mindste del af alle årsager, alle input og al indsats sædvanligvis fører til den største del af alle resultater, output eller belønning.

 Med andre ord vil det sige, at 80 procent af dine arbejdsresultater, stammer fra 20 procent af den tid, du arbejder.
Eller på en virksomhed vil 80 procent af alle fejl skyldes 20 procent af fejltyperne. Man vil altså kunne fjerne 80 % af de begåede fejl i en produktion ved at eliminere 20 % af fejltyperne. Tankevækkende, men er det nu rigtigt? 

Det var den italienske økonom Vilfredo Pareto (1848-1923), der i 1897 opdagede en interessant sammenhæng. Han opdagede tilfældigvis sammenhæng mellem formuefordeling og indkomstfordeling i England. Han fandt ud af, at størstedelen af formuen og indkomsten tilhørte et mindretal blandt udvalgte grupper.

 Dette var måske ikke overraskende, men for det første var der et stabilt matematisk forhold mellem andelen af mennesker og mængden af indkomst eller formuer i denne gruppe.

 Det viste sig, at hvis 20 % af gruppen ejede 80 % af formuen, kunne man med rimelighed antage, at 10 % havde f.eks. 65 % af formuen, og 5 % havde 50 %. Hovedbudskabet er ikke procenttallene, men den kendsgerning, at formuefordelingen i gruppen var i forudsigelig ubalance.

 Nu bliver det rigtig spændende, for hvis man kigger nærmere på andre fænomener her på kloden, vil man opdage den samme ubalance.

 ca. 20 % af de kriminelle er ansvarlige for ca. 80 % af kriminaliteten.
20 % af trafikanterne forårsager 80 % af uheldene.
20 % af dem, der gifter sig, udgør 80 % i skilsmissestatistikken.
20 % af børnene opnår 80 % af de tilgængelige, uddannelsesmæssige kvalifikationer.
I dit hjem vil 20 % af dine tæpper blive udsat for 80 % af slitagen.
20 % af dit tøj vil være i brug 80 % af tiden.

Forbrændingsmotoren er en stor hyldest til 80/20 reglen, da 80 % af energien går til spilde under forbrændingen, og kun 20 % når frem til hjulene.

Forbindelsen mellem 80/20 reglen og kaosteorien er spørgsmålet om ubalance. De to teorier hævder begge, at universet er ude af balance, dvs. at årsag og virkning er sjældent forbundet på en jævnbyrdig måde. En stor del af det, der sker, er uden betydning, og dog findes der altid nogle kræfter, som har en effekt, der rækker langt ud over deres antal.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Lederskab og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *