Frygt eller loyalitet omkring det, at forlade parforholdet.

Der er en del mennesker der bebrejter sig selv,
at de ikke bare tager deres gode tøj og skider ud af det forhold, som har været dødt længe. Deres bebrejtelser går på at de er nogen tøsebørn, som er bange for at tage skridtet. De ser frygten, som det store tema for deres manglende liv, hvilket også er en stor del af det. Men værst er det at det er ikke frygten alene, men at man står på et sted, som var et langst stykke henne af vejen, var en vej med kærlighed og vejen var fyldt af drømme og dejlige stunder. Hvilket betyder at fornuften ikke kan se at man kan gå tilbage fra “den rigtige vej“, “det ligner jo mest af alt et tilbageskridt”. Så ofte venter man på næste skridt skal ske. På samme måde som en hund, der er sulten går mod madskålen, i forventningen om at der skal nok komme mad. Hunde er jo som bekendt menneskets bedste ven, de er tofaste og det er de også for deres madskål, her kommer maden jo fra. Så hvad er frygt og hvad er loyalitet?

Det er selvfølgelige begge dele, dog tror jeg ofte, at som udgangpunkt vi først og fremmest er loyale, over for det vi kender og trygge ved og dernæst er frygten for det ukendte. På samme måde som hunden og madskålen, nogen gange kikke vi også efter noget lækkert i skuffer og skabe, velvidende om at der ikke er noget at komme efter.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Parforhold, Parterapi, Spiritualitet og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *