Midvejskrisen.

Jo mere opdraget vi er, jo mere tilpassede vi har stillet os til rådighed, jo større sandsynlighed er der for at vi får en eksistentiel krise lige midt i livet. Vi lander i dødes dal, hvileløse, demotiverede, fortvivlede. Spørgsmålet er dette livet? Er dette virkelig meningen med livet?, en endeløs vandring? Et gråt hverdags trummerum, sove, spise, skide og arbejde. Som den kristne mystiker Dante Alighieri (13.årh.) beskriver det som en åndelig proces i 3 faser, Inferno (helvede, Drømmen), Purgatorio (Skærsilden, aflæring) og Paradiso (Paradis, højeste bevidsthed).
Man kunne sige at i opdragelsen ligger der at vi skal yde og levere varen, og når vi så gentagende gange har leveret varen, stopper vi op og må gøre op med vores fortid og den lære, den opdragelse vi fik slugt. Vi går igennem skærsilden og lider og døjer, for at finde os selv i den verden vi lever og ikke mindst lever for. Går vi igennem denne krise med den sorg der er forbundet med ”kærligheds tab” bliver vi i stand til at genoptage kærligheden som et væsen i os selv og i andre. Kernen her er både følelser og medfølelser og tilgivelse er en del af processen. Jeg kunne fristes til at vi som fuglen Fønix opstå af asken og flyver lidt højere (bevidsthed).

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Personlig udvikling og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *