Det uopnåelige..

Vi søger og forsøger, samler op og forkaster.
Det ypperste, det skønneste, det enkle og ligetil, er som for enden af vores fingere.
Vi dufter det, vi fornemmer det, det´ lige udenfor øjenkrogen.

Idealverden vi jagter, overskuds mennesker vi skal ligne, for ikke at være fortabte.
Perfektion, idealer, vi haster, måske i morgen, i det mindste til sommer, vi skal jo nå det.
Stress er en en nitte, i lykkens tombola, men hva, vi trækker igen,
vi skal jo vinde, vi skal jo gå efter noget,
her i effekternes verden.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Poesi og skarpe skud og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *