Hun var en helt igennem husmor

Hun var en helt igennem husmor.
Ideal husholderske, fra en svundet tid.
Barn, mand og så rengøring og husorden.
Havde supplerede indkomst med rengøring.

Levet for mand og barn, sørget for dem med største ydmygelse.
Hun var en helt igennem ”hvad har du brug for”
Ideal yder, villig, et ”jeg er dig, og du er dig” og ”vi er lige hvad du ønsker”
Hvis du bare er dig og har det godt, trives jeg fint med glæden din.
En´ jeg kan se alt, hvad du har brug for og du skal få det for en hver pris

Hun var sat i verden for at tjene og yde.
Hun var ikke gennemsigtig, dertil havde hun røget for meget.
Et støvet gulligt patina i hunden dannede hendes jeg.
Tynd, lille, med to gear, tårer og barnets ivrighed.
Tåre for det liv der var vredet igennem 1000 gulvklude, rengøringsflasker. 

Et savn der var ubærligt, et helt liv uden for sig selv, udenfor sjæl, nerve og spontanitet.
Ivrig fordi hun blev set, som den hun var, et lille barn.
Det barn, hun forlod en tidlig morgen,
dengang da angsten var ubærlig og kærlighedens udeblivelse, var for stor. 

Hun dansede en aften, som det frie barn hvor 1000 julelys skinnede på hende.
Én aften med røde kinder, en næsten hysterisk iver, fyldt med glæde og lykke.
Hun var pigen med svovlstikkerne, som fik lyset og varmen,
billede af den lykkelige familie, hvor alt var kærligheden, og hun var center i det hele.

Hun blev badet i tro, håb og kærlighed, hun voksede på en´ nat fra baby til ung kvinde.
Fyldt op med lykkens nat, modtog hun mandens ord: ”nu må det slutte”
Han havde ikke brug for en kvinde i sit liv, kun et tjenende objekt.
Han forlod hende, tilbage stod hun med minderne om de 1000 gulvklude.

Hun gav sig lykkens nat, og skammen opstod da hun glemte ham for et øjeblik.
Hendes barn var blevet voksen mod hendes vilje,
og hendes mand forlod hende trods hendes ihærdighed.

 I dag sidder hun i sjælens mørke nat,
tanker om den forgangene tid, og det liv der kunne havde været levet.
Meningen med de polerede gulve er forsvundet
og der er mere liv i det støv der får lov at ligge som et minde på meningens meningsløshed.

For hende er støvet en skamstøtte om en uforglemmelig nat.
Hun mindes med et smil, hun stjal sig til en eventyrsnat.
Hun tillod sig en fridag i livet,
trods skam og ulydighed, en uforglemmelig nat!!

”Hellere en enkelt dans, end aldrig at have danset”

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Poesi og skarpe skud og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *