I min kirke skal man ikke bekende sine skyldner.

I min “kirke” skal man ikke bekende sig sine skyldnere og ugerninger,
man skal bekende det gode, man har gjort for sig selv og i samspil med dem man holder af.
Bekende det man gør, for at blive hel og lykkelig, i det studie kaldet livet.
Bekende at man måske var en lille smule skabs- lykkelig..
Bekende at nogle af de bestræbelserne man gør, faktisk lykkes..

I min kirke skal alt det, der er større end jeg selv, agtes og æres, livet, kærligheden, familien, modet, samhørigheden, jorden, medfølelse og ærlighed.
I min kirke kommer du og jeg hånd i hånd og sammen går vi hjem.
Præken skal forkynde, livets lyksageligheder, forkynde om den der søger, finder hjem.

Det skal hedde Hjerte Evangeliet, Kærligheds Evangeliet og Lutherske lege
Forbønnen skal handle om inspiration mellem mand og kvinde
Bibelen skal vise vejen til Paradisets have, forsikre os om alt det som er negativt, tilhøre dem der forlader kærlighedens have.

Salmerne skal være om kreativitet, det eventyrlige og leg
Gennem bøn skal vi lytte til stilhedens stemme.
Vi døbes i kærlighedens navn og den skal vi bekende troskab til.
Aldrig høre gudstjenesten op, men skal give genlyd som latter der aldrig forstummer.
Aldrig en tone om skyld og skam, det eksisterer ikke i min kirke

 

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Poesi og skarpe skud, Spiritualitet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *