I virkeligheden kan vi ikke blive skilt

I virkeligheden kan vi ikke blive skilt
Vi kan adskilles, vi kan forlade hinanden,
men vi kan ikke blive skilt, hvis vi først har elsket dybt
Dertil er det kærligheden vi forlader og ikke hinanden.

Det passer ikke, at vi kan vokse fra hinanden,
vi kan dele os i bestræbelserne på ikke at ligne hinanden
Men at vokse, er det ikke, vi bliver kun små i hinanden øje,
Dertil er kærligheden hel og ikke til at dele eller vokse fra.

Hvis vi mødes i kærlighed, hvordan kan vi så skilles i vrede
hvem tager rejsen fra kærligheden, til bitter sted uden stop
Vi bliver ikke vrede på hinanden,
vi bliver vrede på os selv og på hvordan kan det gå så galt
hvordan kunne vi gå så langt, uden at ænse alt som ikke var med.

Kan vi i virkeligheden ikke miste noget eller nogen,
Vi kan være optaget af alt det vi ikke tror vi har
dertil ser vi ikke alt det som vi har og kan bestride i kærlighedens navn
Vi kan miste os selv, vores egen storhed gennem det hele, vi rummer
Dele os, lade andre får det vi ønsker og ikke ønsker,
det er ikke at miste, det er at smide sig selv i grams i forventningen om,
at få noget bedre tilbage.

Du og jeg er to, men længere inde kan vi ikke deles, her vi et hele,
Skaden sker først når vi ikke længere kan finde de to, som tilsammen gav et.
Men glemmer du dig selv, glemmer du mig,
og vi kan ikke eksisterer uden dig og mig
Vi kan ikke være os uden dig og mig, så når vi skilles er det fordi vi ikke eksistere.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Parforhold, Poesi og skarpe skud, Spiritualitet og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *