Når jeg holder en smule igen.

Når jeg holder en smule igen,
er det fordi, jeg ønsker at møde dig
som den du er, i dit eget lys.

Befriet for mine fortids minder og mine håb for fremtiden.
En åbenhed for nysgerrighed, det nye og fremmede
Modtagelig for at møde dig med den du er uanset

Når jeg slipper den sidste snor,
er det fordi, jeg ved at du ikke løber væk
Når jeg ved at du er der for mig
og kan give dig hen til mig
Mest af alt, når jeg ved at du kan give og tage imod
sige goddag og farvel, være samme og adskilt

Når jeg har sluppet
Vil jeg elske noget mere
Skrive lange breve til dig
Danse og synge lidt mere
Være tosset på fuld tid
 Tabe mig da flammen fortærer alt det overflødige

Når jeg er hvor jeg skal være
vil jeg nyde, være modig og befriet for vaner
jeg vil stå ved siden af kilden der springer
med mening, forståelse, inspiration foruden kærlighed
humor, sårbarhed og dybde.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Poesi og skarpe skud og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *