Der findes to former for ydmyghed.

Den ene er uden din egen deltagelse og den anden er med din deltagelse.
Den ene er underkastelse og manipulation, som på den ene side er med frygt og på den anden side, for at opnå noget, en måde at sælge varen på. “Jeg er din ydmyge tjener, lad mig få lidt klingende mønt, og jeg gør alt hvad du beder om”. Ikke blot er det falsk, det kalder på vrede, foragt og lysten til at ydmyge den som underkaster sig.
Det bliver et spil om hersker og træl, i et forfærdeligt spil om negativ afhængighed, hvor den ene er afhængig af magt og storhed og den anden afhængig af få penge eller anden ydelser.

Den autentiske ydmyghed, er når jeg pludselig oplever noget stort uden filtre, et intens nærvær med store naturoplevelser, ens barns fødsel, storhed gennem musik, kunst, arkitektur mm. Det er her ord bliver for små til at beskrive oplevelsen.

Det er her vi bliver bevidst om at vi hører til, er en del af et større sammenspil, med natur, mennesker, store kræfter. Vi taber pusten og bliver åndeløse for et øjeblik. Sårbare små størrelser i sammenspil med det som er større end os selv.
Det er disse ydmyge øjeblikke vi skal samle på.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Psykoterapi og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *