At hjælpe er at forstå

Et statement jeg ofte vender tilbage til, er et gammel statement af
vores egen Danske tænker og Filosof Søren Kierkegaard.
(5. maj 1813 – 11. november 1855)

Det fortæller om hvordan vi som terapeuter, psykologer, behandler og socialrådgivere skal møde de mennesker der har brug for vores hjælp og vejledning.
Nemlig med respekt, ligeværdighed, empati og medmenneskelighed. Det kan ikke siges bedre end hans ord.

Det lyder sådan her.

Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde
derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der. Den som ikke kan det,
snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre.

For at hjælpe nogen må jeg visselig forstå mere, end han gør, men først og fremmest
forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg
kan og ved mere.

Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig
og hovmodig, og at jeg egentlig gerne vil blive beundret af andre i stedet for
at hjælpe.

Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og dermed
må jeg forstå, at dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at ville
tjene. Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, Personlig udvikling, Samfund og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *