Der findes ikke gode forældre..

Der findes ikke gode forældre, og skulle nogen blive det,
er det for en generation for sent.

Det handler faktisk ikke om gode eller ikke gode forældre, for den forudsætning findes slet ikke. Med forudsætning mener jeg, at vi ved ikke på forhånd, hvilket barn vi sætter i verden og derved kender vi heller ikke dets “lodder” i livet. Vores børn er individuelle og alt tyder på at de har brug for at få den nødvendige kontakt for, at udvikle sig i overensstemmelse med deres iboende styrker og deres unikke evner.
Det at der ikke findes gode forældre, handler ligeså meget om, at vi ikke kan have det gode uden det´ som er noget skidt. Der er fordele og ulemper ved alting.
 Faktisk er det en tendens til at ”de gode forældre” får pakket deres børn ind vat og derved opnår de ikke altid den nødvendige selvstændighed og derved også et lidt lavere selvværd. Hvor i mod de forældre der er mindre gode, der lære børnene at klare sig, og derved lære at stole på sig selv.

Kikker vi på opdragelsens faldgrupper:

  • Så giver vi ofte samme opdragelse som den vi selv fik, eller går modsat for at ikke gøre det samme.
  • Det er ikke selve opdragelsen og de positive intentioner, der er noget galt med, det er det vi gør i reaktioner baseret på frygt, der er noget galt med.
  • Ofte favorisere vi vores egen barndomsopdragelse, og derved fortrænger de negative konsekvenser vi selv blev udsat for.
  • Ofte er diskussioner om opdragelse mellem forældre ikke på baggrund af barnets tav, men en magtkamp om hvem der er bedst til at være gode forældre.
  • Tit har forældre ikke sat sig ned og skrevet på hvad god opdragelse indebære, hvilke værdier, menneskelige evner og færdigheder som skal være fundamentet og hvad der skal sættes ind med, for at de næres i barnet. Hvad skal barnet være rustet til når, det flytter hjemmefra.
  • Alt for ofte er det angst og bekymring, der er styrende for hvilke grænser, der skal sætte for børn og ikke hvad de magter og hvilke udfordringer de har brug for.
  • Misforstået omsorg, dårlig samvittighed er ligeledes styrende for hvad børn må/må få, så det er overskuddet eller det manglende overskud hos forældrene, som bestemmer hvad der skal ske og ikke ske.
  • Manglende forståelse og viden om børn, adfærd, behov.
  • Forældrenes egen forståelse af egne behov og udvikling.
  • Forståelse for forskellighed og rummelighed og ikke mindst nysgerrigheden i at søge efter den maglende forståelse og insigt for hvad der gør sig gældende for barnet og dets trivsel og motivation.

Selvfølgeligt så klare de fleste børn sig godt, uagtet god eller dårlig opdragelse, men det handler lige så meget om, at mennesket har i sig en iboende overlevelsesdrift, der er ud over almindelig fatteevne. Så der er mange børn der ses som tabsbørn, som klare sig ufatteligt godt, eller lagt over middel. Der ligeledes mange vidunderbørn som spås en fantastisk fremtid, som aldrig kommer godt fra start.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, Samfund og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *