Der findes kun to veje i livet.

Når alt kommer til alt, skåret ind til benet, så findes der kun 2 veje at gå.
Det er frygtens vej og kærlighedens vej.
Den ene fri, den anden tilpasset.
I tilpasningens navn, hviler frygten altid neden under. Tilpasningen er resultatet af opdragelse, som hvis byggesten ligeledes hviler på frygt. Tilpasning betyder simpelt, “jeg gør hvad jeg kan, for at tilfredsstille dig”, underforstået; “for ikke at blive kasseret, for ikke at blive straffe, for ikke at blive elsket”.
Frygt er fundamentet for tilpasning, eller vi kunne kalde det for Flinkeskolen, Hensynsbetændelse, Pleaser. Vi gør tingene af frygt og ikke af kærlighed, vi gør tingene for at opnå en form for frygtfri zone, et forsøg på at blive optaget i en tryg zone. Når så vores bestræbelser bærer frygt og vi bliver sammensmeltet i trygheden, så bliver vi følelsesløse, passive drømmere.

Så når frygten slipper vores tag i os, drømmer vi at vi lever i et godt liv, og vores erindring fortæller os, hvor meget vi gør for alle omkring os. Virkeligheden er; at det er en gammel historie vi spiller igen og igen for os selv.
Skulle vi vågne op af denne drøm, opdager vi, at ingen gør noget for mig, ingen ringer, ingen har brug for min hjælp længere. Vi fanger ikke at den hjælp vi yde til andre, var alene en hjælp, til os selv for at blive fri af frygt. At vi gjorde andre til statister i vores eget lille drama.
Denne opvågning består af erkendelsen af vi er ensomme, at vi har vandret på vores egen smalle sti, hvor vi har ofret os for andre, at vi ikke har, turde være os selv. Dette kaldes ofte for “sjælens lange nat”.

Kærlighedens vej er en simpel vej, fri af frygt, fri af forventninger, fri af bånd fra fortiden, fri af spekulationer. Kærlighedens vej er nu, måske er der ikke kærlighed i morgen, måske bliver jeg forladt i morgen, men i dag vil jeg elske, i dag vil jeg gøre det godt for mig selv og jeg vil gøre det godt for dig.
Kærlighedens vej er impuls, indskydelser på indskydelser, kreative indskydelser, og abstraktioner. Aldrig gentagelser, altid nye vinkler på samme gerninger. Alt bliver til gerninger og handling, vi har fat i kærligheden, vi er kærlige, vi giver kærlige gerninger. Vi gør tingene fordi vi ikke kan lade være, vi gør det af lyst, livslyst, gennem glæde og nysgerrighed.

 “Kærligheden er. Frygten altid mod noget, eller væk fra noget”

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Essentiel Terapi, Essentielle Erkendelser, livets spilleregler, Spiritualitet og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *