Fængslende drømme..

Jeg kunne fristes til at sige fængsel drømme, for det er nemt at drømme.
Især når man sidder i fængsel eller ikke har fat i friheden. Det er ikke svært at høre en der sidder i fængsel sige;
” Når jeg kommer ud vil jeg finde en sød pige. Flytte fra Ishøj, ud på landet, få en masse unger, have nogle dyr, en hund kaldet Bjørn.” Og når han så kommer ud, så er det ikke landet der kalder, men det han nu er god til, om det så er, at slås, stjæle eller begge dele. Bare lige til at skaffe noget mønt, og til jeg finder hende den søde pige, som jeg skal flytte på landet med. Tja og så kommer hverdagen tilbage igen, anholdelse, isolationsfængsel, retten og dommen, tilbage til Vester Fængsel. Tid til at drømme igen, trygge drømme, som intet koster, hverken i penge, risiko, frygten for at blive afvist, frygten for at fejle, frygten for succes.

Det er ikke drømmene i sig selv, der er det svære, det er det første skridt imod drømmende, der er det største problem. Det er at være tro mod drømmene, for det kræver at man tør falde, vakle og rejse sig igen. Det er det, ikke at dømme sig selv som en taber, en tåbe. Det er den selvydmygelse som bliver det svage led, sammen med frygten for det ukendte.

“Så drømme er fantastiske, det er dem der er medskaber af alt det smukke i levet, 
  men uden handling, så forbliver det til fængslende drømme.”

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, Essentielle Erkendelser, Spiritualitet og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *