For at komme til kilden, må man svømme mod strømmen.

Du ved at du er på din åndelige vej, når alle du har kært,
enten træder væk fra dig, eller tror du er besat,
eller optaget i en sekt af farligt karakter.
Du er kommet langt på din åndelige vej, når du tænker; er jeg ved at være sindssygt? Er jeg virkelig så langt væk fra alt hvad jeg så som værende normalt? Findes der ikke nogen der ser, det jeg ser? over hele verden og jeg er den eneste der er vågen?.
Det er her du træder dine autentiske skidt, det er her, alle begynder at blive nervøse for hvem du er og hvad du står for og ikke mindst hvad du er ude på. Det er nemlig en ensom vandring, at gå den åndelige vej, for i virkeligheden er der ingen, der ønsker at vågne op og fortage den fornødne forandring. For det kræver at man forlader trygheden, mageligheden, alt det gode og forudsigelige. Det bliver som altid erstattet med at mærke livets lidelse, alt det som har trykket en, alle de kærligheds tab der har overgået en. Det er som en genfødsel, hvor alle fortidens spøgelser, krænkelser, svigt skal genopleves og der er ingen bevidst motivation ved at gøre det, tværtimod, der er heller ingen garantier for gevinster. Blot det at det bliver nemmere at rejse, og ens “rygsæk” er blevet lettere. Eneste er at man er søgende efter noget som er større end det man kender og som ofte ikke er værd at dyrke.

Alle ønsker lindring, ingen ønsker helbredelse.

Egoet ønsker at blive fri af angst og alle de oplevelser som kunne minde om de afvisninger, svigt og nederlag som hænger i fortidens “Museum for Svigt” og nederlagets “Hall of shame”. I virkeligheden er problemet ikke egoet, men egoet som er problemet. Egoet ser problemer overalt, det er egoet der ser det halvtomme glas.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Essentielle Erkendelser, Spiritualitet og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *