“Jeg er summen af det jeg udlever”.

Vi er den, vi er i kontakten med andre, 
I  os selv er vi potentielt hvem og hvad som helst.
I os selv er vi det vi kender og er bevidste om og det vi har været.
Det er det vi siger og gør i kontakten med andre, der er virkelighed og det som gør os til hvem vi er. Det vi udtrykker i kontakten sker igennem vores personlighed.
I det kan vi iagttage det som værende set og hørt, er det genkendeligt og forbundet med personligheden, kan det kaldes identitet.
Vi er ikke ens i kontakten med andre, vi er halvdelen af summen af det udtrykte, sammen med det som vi fastholder os selv i som vi holder os selv fast i, en selvidentifikation, kan være, tror på og holder os inden for i tryghedens sfære.
For hver gang vi er i kontakt med andre, vokser vores personlighed, netop fordi den kun er den scene vi opholder os i sammen med andre. I summen af fælles identiteten, som er en udvekslingen af dig og mig, ud i et vi, tager jeg noget af dig til mig, jeg optager næring til mig.
Er det en god kontakt, bliver jeg modig og tør at optage mere af mit selv op og ud igennem min personlighed, til blottelse på fælles scenen. Denne blottelse giver mod, til modtagen som ligeledes får mulighed for at hente fra sit lager af, meninger og følelser op.
Jo mere vi kan udleve på fælles scenen, af vores bevidste jeg og følelser, jo mere vil der plads til af ubevidst materiale, som ligger som potentiale.
Neoroser kan i sin simple beskrivelse, betegnes som et fastlåst sceneri af en samling udtryk som er identisk, fast og gentagende, en ikke tagen ind fra fællesidentifikationen. En jeg og du er ikke ens, jeg er lille mig og vokser ikke. En fastlåshed i personligheden og den genkendelige selvidentifikation, samtidig med en ikke åbenhed indadtil mod egne meninger eller meningsdannelse og følelser. “Jeg rummet” er låst, med dertilhørende potentiale og altheden, kærligheden som helhed.

Helhed, potentiale, althed og kærlighed er en og sammen grund tilstand, eller oprindelige sind, det autentiske selv, alt sammen kan beskrives som havet og personligheden som bølgen…

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, livets spilleregler og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *