Kongens efterfølger.

Alt for mange mennesker mangler en værdig konges format,
både i forståelse for deres medmennesker og i det´, at gå foran som det gode eksempel.
Med udtrykket værdig konge, så mener jeg at en værdig konge må træne og forstå sit folk. Det at forstå, at andre, ikke nødvendigvis ikke er lige så veluddannet som en selv og deri have medfølelse for uvidenhed og manglende indsigt.
Det der gør at de ikke under andre, en værdig plads ved side af, men kun har foragt, for deres mangler er naturligvis et udslag af manglende selvværd. Så hvis der kun er foragt for andre og deres mangler og deres ufuldstændigheder, som ikke har noget med krav, forventninger og aftaler, så hviler det på en skjult frygt, for ikke at være god nok.

Husker som barn der var noget der hed kongens efterfølger, og det var at alle gjorde den valgte konge, han bevægelser efter. Her i denne leg var det kongens fortrin i, at blot skulle gøre forskellige bevægelser, og kunsten lå så for de andre at gøre kunsten efter. Kunne man ikke det, så røg man fra, indtil alle var faldet fra og så bliv der valgt en ny konge. Nemmest var det jo at være kongen, som kun skulle være sig selv.

Så hvordan er du konge? og hvordan ser du på dine efterfølgere? er det noget de kan følge efter, ved at du går forrest og viser vejen med handlinger? eller er du passiv og kikker efter fejl og mangler?

Kun en værdig konge er en elsket konge, og en uværdig konge er død konge.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, Lederskab, Spiritualitet og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *