Livets Bog.

Vi har alle vores historier, de skrives i vores erindring.
Hvis vi ikke er tilfredse med vores historie, så laver vi den om,
så den passer til den historie der passer os at fortælle. Dette medføre en del usikkerhed på hvem man er og hvorfra man kommer.
Som Friedrich Nietzsche så fint har udtalt: Stoltheden og Erindringen er altid oppe og slås. Erindringen siger, “Sådan var det!”, og Stoltheden siger; ” Argh kan det nu passe?”
Hvor om alting er, så bliver vores livshistorie skrevet hver dag, om det så er livsværket, eller om det er en genudsendelse. Paradokset er, at der bliver brugt meget energi på, at fortrænge vores fortids historie, og masser energi på at pynte på historien, så det bliver mere en “til lejligheds sang”. Men når det kommer til, at skrive den gode historie på forkant, så er det ikke meget energi, der bliver brugt på den konto.

Hvis ikke du selv er herre over din historie skrivning, hvem skriver så din historien? Meget ofte er det en genudsendelse, eller i værste fald, så er det nogle ret tomme sider der bliver skrevet. Det er også opfølgning af ens forældres historie, eller deres måde at leve livet på, eller snare deres måde, ikke at leve livet på, der går igen.
Så hvis dine forældre blev sammen, blot fordi det gjorde man dengang, eller “Man bliver ikke skilt i vores familie”, så er det ikke kærligheden der drev værket, eller skrev historien. Denne manglende tilgang til de kærlige følelser, er den sammen manglede tilgang, du selv er født og opvokset i. Så hvis ikke du er meget bevist om, at få ændret denne lidt triste historie, så bliver det også din historie.
I vores ”livs Bog” er der flere kapitler, et barndomskapitel, et ungdomskapitel, et etableringskapitel, og ikke mindst et kærlighedskapitel. Det sidste, er måske det mest interessante, selve tilgangen til kærligheden, for det er her livet åbner sig, ud imod verden og indadtil. Din fortids historie er dog med til, at gøre om du forbliver åben i dette kærlighedsmøde, eller om du hurtigt få lukket ned igen.
Det er sådan at fortiden, altid udspiller sin historie, som en underliggende historie, især det som vedrører frygt, hvis vi ikke er bevidste, om hvad vi er i lige nu og hvad der er fortid.
Kun ved at bevidst om dine historier og ikke mindst dine lidelseshistorier, får du modet til at gå nye veje, modet til at skrive nye sider i din livets bog. Når du har fat i fortidens smertelige historie, er der intet der kan skræmme dig, du tør at række ud, du tør at tale om sårbarhed, kærlighed og du tør gå efter det.
Så skriv din “Livets Bog”, skriv din lidelseshistorie, skriv på de tab du har kendt til, skriv på livsfrygt.

“Det er når vi er bevidste om tabene i vores liv, vi bliver bevidste om,
at vi ikke længere har noget at tabe, men alt at vinde, hver dag.”

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, Spiritualitet og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *