Så simpelt kan det udtrykkes.
Vi kan have mange gode grunde til at have modstand.
Forbehold, manglende tid, manglende lyst, manglende forståelse, manglende indsigt.
Dog er der kun en ting, som ligger under eller bag modstand (bevidst eller ubevidst modstand) og det er frygt.
Modstand er at smage på tingene med frygt eller ubehag, en forudindtaget indstilling om at dette har jeg smagt før og det kunne jeg ikke lide. Modstand er ofte når vi er i en passiv rolle i livet, hvor vi ikke tager ansvar for vores lyst og trivsel. Ligeledes er det her vi har en forventning om at andre skal tage hånd om vores behov og ønsker, dog uden at sætte ord og ansvar bag vores skjulte behov. Så er det at modstanden kommer frem, for det som vi bliver tilbudt eller det som er forestående af muligheder ikke svare overens med de bagude liggende slørede behov.
Vi tør ikke at tage noget til os, bange for at komme længere væk for de gamle udækkede behov.
Så er det her der er chancer, for at blive til prinsessen der siger “Duer ikke, næste”, intet virker eller er godt nok. Det er her modstanden er blevet til en kronisk tilstand af utilfredshed og de gamle behov er for længst glemt, og ligger i kroppen som en konstant uro og rastløshed af gamle sukkende spøgelser.
