Tilfredshedens Psykologi

Tilfredshed er en tilstand af fred, organismen er i harmonisk balance og i hvile.
Det store paradoks er at jo mere man forsøger at at opnå enten lykke, livsglæde og ja tilfredshed i livet,  jo mere væk kommer man fra det.

Vi kunne tage Shakespeares “At være eller ikke være” til brug for vores opdagelse af tilfredshed. At være tilfreds er noget vi kan være på lige fod med at være glad, at være lykkelig, at være tilfreds. På den måde kan vi læse i sproget at, det er noget som vi kan være, det er en tilstand og det er på identitets plan.
Så det er noget vi kan være, det er ikke noget vi kan gøre, det er ikke noget vi kan styre eller gøre os fortjent til.
Det vil sige at vi kan ikke præstere tilfredshed, det er ikke noget vi kan “gå efter” for det ligger ikke uden for os selv og derved ikke en fysisk handling, eller noget der har med bevægelse at gøre, hverken bevægelse imod noget eller væk fra noget.

Når det så er sagt så er der rigtigt meget vi kan gøre for at blive tilfreds, og der er måske endnu mere vi kan og skal undgå, hvis vi ønsker at være tilfredse i livet.
Men som udgangspunktet er det en “værren” tilstand, det er en autentisk følelse af velbehag, som hører til det oprindelige sind. Hvilket vil sige den bevidsthedstilstand vi havde som nyfødte. Så har vi fået mad, søvn, kærlig kontakt, pleje og omsorg, ja så er vi tilfredse og vi har ikke engang bevidstheden om det ej heller begreb, ord eller lyde for det.
Så hvis vi skal bruge eksperter inden for tilfredshed, så må vi læne os op af de nyfødte babyer, her er vi tættest på at finde en ekspert i tilfredshed. Så her kan vi se at tilfredsheden stortrives, når de basale behov bliver tilfredsstillede.

Så hvis vi har fat i de basale behov, som mad, søvn, opmærksomhed, kærlig kontakt, hvad er det så, der gør, at vi ikke er tilfredse?
Et er at vi gør os forestillinger om hvad der kan gøre os tilfredse. Forestillinger der rækker udenfor os selv, forestillinger om hvad tilfredshed er.
Andet er at vi ikke mærker efter i os selv, men tror at livet er betinget af noget der kommer til os. Betingelser er det samme som at sige ” hvis bare”, “hvis bare jeg havde flere penge, så ville jeg være tilfreds.
Vi har fået fyldt hovedet med historier om hvordan livet skal være, hvad der er rigtig og hvad der er forket. Vi er blevet forført gennem belønning og straf for at stille en mors eller en fars frygt til side, eller gøre dem glade.
På denne måde kommer vi til at jagte de oprindelige sindtilstande gennem forstillinger og historier, som ikke giver adgang til denne “værren” tilstand. Vi kan ikke have billeder (forestillinger) af tilfredshed, ligesom vi ikke kan lave billeder og forestillinger af kærlighed. Så endeligt skal vi sige at det som ikke kan beskrives og indfanges af ord og forstillinger hører til det oprindelige sin, og det er ikke noget vi kan stræbe efter, det er en hvilende og tilbagetrukket tilstand uden tanker og forstillinger.

 

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Det gode liv, Personlig udvikling, Spiritualitet og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *