Vi sidder på det sidste sandkort i timeglasset.

Der er meget vi ikke ved,  og der er endnu mere,
vi ikke er i stand til eller kan styre.
En ting vi ved og er sikkert, og det er vi er døende. Paradokset er at de fleste ikke lever ud fra at de er døende, men enten at de er udødelige eller er døde allerede. Det sidste må være en ur forsvarsmekanisme, det at spille død. En “hvis jeg bare spiller død, så går faren over og forsvinder”. Nej det virker ikke, desuden er den største fare, døden og med rimelig sikkerhed, så sker det sjældent rettidigt.
En af de ting vi ikke ved, er hvornår vi dør, dog ved vi at skal tjekke ud. Et rimeligt billedet på det er; at vi sidder på det sidste sandkort i timeglasset, men vi kan ikke se hvornår vi kommer til hullet og falder i.

Set i det større perspektiv, så er der masser af sandkorn på jorden, vi alle er måske heldige at have, i bedste fald en håndfuld sandkorn, til vores rådighed her på jorden. Det handler til 7 og sidst, ikke om hvor mange korn der er i timeglasset, men hvor mange korn der er levet.
Det er turen igennem glasset, der tæller, hvad vi ser, sanser og oplevet på turen.

“Nogen når at leve livet, inden de dør”.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Åndedrag til sameksistens, Eksistens, Essentielle Erkendelser, Spiritualitet og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *