15 gode råd til børneopdragelse…

  1. Stil spørgsmål ved dine handlinger
    Hvad er mit formål, med det jeg siger og det jeg beder om. Hvilken effekt har det på mit barn? Hvad vil jeg opnå? Hvilket resultat vil jeg have ud af det?
  2. Find frem til hvad er dine reelle værdier
    Hvad vil du gerne give videre til dine børn? Hvad har du med fra din egen barndoms opdragelse, som du vil give videre og navnlig hvad vil du ikke give videre til dine børn? 
  3. Undgå at handle reaktivt
    Det vil sige tænk for du handler, giv dig tid og ro og vær overvejende. Hvis du handler reaktivt så bliver det med dine gamle reaktionsmønstre, som bliver mere ud fra frygt og den måde du selv er blevet opdraget på.  
  4. Sæt tid af til at studere viden om børn og opdragelse
    Alt for mange diskussioner mellem forældre, handler ikke om den gode opdragelse af børn, men om magt og indflydelse omkring børnene. Ofte kommer man til, at forsvare den opdragelse man selv har fået, og i øvrigt den eneste man kender.
    Hvis forældre satte sig sammen og brugte tid på at sætte rammerne for det de ønskede deres børn skulle lære og have med på vejen, så var de kommet langt.
  5. Børn kan ikke få for meget kærlighed.
    Det er en skrøne at børn bliver spoleret og forkælet af kærlighed. Det er det man giver i stedet for kærlighed, der er ødelæggende, som materielle ting og at ”købe” børnene for at få dem til at samarbejde. Samt det at sænke forventningerne til dem, eller slet ikke have alderssvarende forventninger til dem.
  6. Hav et minimum af regler
    Dog lade dem være klare og tydelige og lad dem være ud fra menneskelige værdier, ikke på orden og andres forventninger og negative tanker. Dvs. ”vær ærlig”, ”kom til tiden”, ”gør dit bedste”, ”hjælp til”, ”vær med” og ”vær en del af dem du omgiver dig med”, ”hjælp de svage”, ”tal respektfuldt”, mm.
  7. Hav en minimum af forklaringer
    Børn får alt for ofte alt for mange ord og forklaringer med, hvorfor dit og hvorfor dat. De kan ikke forstå alle disse forklaringer, deres intellekt er slet ikke vågnet endnu. Det eneste det skaber er flere spørgsmål og tvivl i barnet. Forklaringer skaber tankeaktivitet og derved en masse usikkerhed i stedet for at barnet stoler på, at det er som det skal være. Således at sammenspil og samarbejde bliver en naturlig deltagelse for barnet, men uden forklaringer.
  8. Vær konsekvent
    Lad ikke spillereglerne hvile på dine umiddelbare behov og humør, eller dit manglende overskud. Vær klar og fast i de regler og beslutninger I har indgået. Lad være med at have regler du ikke står inde med i dit hjerte, de kalder kun på diskussion og debat. Find dine klare autentiske værdier og du vil opdage at dine børn samarbejde med disse forankrede værdier.
  9. Sæt klare grænser for dine børn
    At sætte grænser betyder kort og godt kærlighed. Grænser er det der skal omkranse en tryg base for barnet. Det er muligt at et barn reagere negativt på en grænse, men det er disse følelser som samtidig gør at barnet mærker sig selv og dig, og der er en forskel på jer. Det er desuden sammenspillet mellem disse negative rektioner på grænsen, at man kan sætte pris på det som giver de positive følelser. Alt kan blive en selvfølelse hvis ikke der bliver sat grænser, og så er det egoet som agere og det bliver som sagt aldrig mæt eller er i stand til at sætte pris på tingene.
    10.  Stil krav og forventninger
    Børn samarbejder for en hver pris, dog kræver det at vi møder dem i deres verden og på deres niveau. Dvs. de krav og de forventninger vi stiller, skal passe til der hvor de er i deres udvikling. Frihed og ansvar høre sammen, så i takt med at børnene vokser og de lever op til de stigende forventninger vi stiller, så lad frihed være belønningen. Følges disse størrelser ad, så er der fin balance i udviklingen. Barnets evner og formåen, forventningernes indfrielse, anerkendelse og frihed.
  10. Involver dig i dit barns verden
    Handling fortæller mere end 1000 ord, så det er muligt at du fortæller dit barn at du elsker det, men hvis ikke du møder dit barn i dets verden, så har ordne ikke den store værdi. Støt op omkring skole og institution, samt venner af dine børn, vær aktiv og involverende, på den måde får dit barn værdi fra dig og det bliver til “selvværdi”. Det skal dog ikke være på bekostning af dit eget værd og interesser, men det skal passes ind sammen. Alt for mange forældre prioritere deres børn højest og som det eneste, men de er ikke nærværende og er mere eller mindre selvudslettet og deri er der ingen værdi fra forældre til barnet.
    12.  Vær troværdig
    Lyv aldrig, lad være med at manipulere og undgå det svære i livet.
    Vær ærlig, men tilpas måden du fortæller og lærer dit barn om verden på, i forhold til barnets alder og udvikling. Det duer ikke at lære et lille barn om at verden er et farligt sted, ligesom det ikke virker at sende sin teenager datter ud i byen som den var en tryg og sikker legeplads. Så måden du er troværdig på er at afstemme virkeligheden til barnets behov. Som barn er eventyr en mesterlig lære om hvordan verden er sat sammen, og jo mere moden og ældre børene bliver, jo mere er du nødt til at fortælle om hvordan livet hænger sammen.
    13.  Opdrag dit barn til at være selvstændig
    Verden er foranderlig, og det er dit store ansvar at opdrage dit barn, til at kunne klare sig og klare sig godt. Al afhængighed er og bliver i sidste ende negativt. Så støt dit barn til at være modig, at lære at det nytter at gøre en forskel, alt al handling giver et afkast, og det som ikke lykkes ikke er fiasko, men blot et skidt mod målet. Lær dit barn at udfordre og udforske verden.
    14.  Undgå hård disciplin
    Slå aldrig dit barn, hverken fysiks eller psykisk ej heller ikke afstraffelse som er hårde. Vi slår kun vores børn i affekt og når vi bindes i aggression, så vær uden aggression når du tager konsekvenser i brug. Bivirkninger af fysisk og psykisk vold er, at det avler kun mere vold og terror. Børn der bliver udsat for fysisk og psykisk vold i hjemmet, ender tit som tabere og bøller i samfundet. Det er der ingen forældre der ønsker for deres børn, det er altid i affekt og bevidstløs adfærd og gentagelse af egne gamle sår på sjælen.
    15.  Det er ikke følelserne der er noget galt med, det er hvad man gør ved dem
    Drenge må gerne græde, pigerne må gerne blive vrede og omvendt. Det er faktisk forældrene der kan lære noget af børnene, når det drejer sig om følelser. Se på dem og lær af dem, både børnene og deres følelser, børn er naturlige (som oftest), det er forældrene der oftest er tilpassede og deres følelser der er frosset fast i fortiden gennem opfattelse på at følelser var forkerte og en opdragelse på frygt.
Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Børneopdragelse, Spiritualitet og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *