Vi lever i 3 verdener.

Der findes 3 verdener, som er til at føle på, eller 2 kan ret beset føles på,
og den sidste er mere fornemmelser end noget andet.
Disse verdener skal ses i lyset af, vores egen tilstedeværelse i, hvilken verden vi står i, og derved også hvilken verden vi beskuer.

Forklaring: Hvis vi har det skidt, så skal vi kikke langt efter noget godt, det er nogle gange helt umuligt, at finde noget godt i noget eller nogen for den sags skyld.
Er det så fordi der ikke findes noget godt? Eller er det fordi vi er udelukkede fra det “gode selskab”?. Det er selvfølgelig fordi vi er lukkede af for følelserne og er ved siden af os selv. Er vi ikke i kontakt med vores autentiske jeg, er der ikke noget der fungerer optimalt. Grundtilstanden kærlighed og medfølelsen er ikke med os, dvs. at vi er lukkede følelsesmæssigt. Ofte er det fordi vi er i vores isolerede verden, hvor vi er tomme og uden energi. Dette kan vi kalde for “Tingenes Verden”.

Tingenes verden. Dette er Den praktisk/logiske verden. Det er her vi er blinde for os selv og ser kun verden gennem “det halvtomme glas”. Det er her vi fokusere på praktiske ting og er løsningsfokuseret. Det er vores egen lille individuelle verden, mod resten af verden. Det er her Egoets projektionerne hersker og her er fokusset på det negative, det negative imod mig personligt. Her bliver jeg lykkelige, når du gør som jeg gør, eller som jeg gerne vil have at du gør det. Mit syn er eksklusiv mig selv, jeg er ikke en del af det jeg ser.
Nøgleord, negative følelser som skyldfølelser, samvittighedsstyret, offer mentalitet.
Fokus: Du er (negativ dom)

Den eksistentielle verden. Denne verden er den Følelsesmæssige/Den eksistentielle verden. Det er her jeg har fat i mig selv og mine følelser, jeg står op for mig selv, jeg ved at hvis ikke jeg gør det, så er der ingen der gør det. Verden er som jeg ser den i det mindste som jeg ser den lige nu. Måske er det anderledes i morgen, men så skal jeg nok give udtryk for noget andet. Vi kunne kalde det for min min lokale verden, min nære verden, hvor jeg selv er inkluderet i mit syn på mig selv og min verden. Jeg har kæmpet mine kampe, jeg har vundet nogle, og tabt de fleste, men jeg ved i dag, at alt har en risiko, men tager jeg ingen risiko opnår jeg intet og er ikke ansvarligt for mit eget liv. Nøgleord: Ansvar, følelser, behov, her og nu.
Fokus: Jeg er (positiv såvel negativt)

Den essentielle verden. Den dybde psykologiske/ kollektive univers. Det er her vi har åndelig praksis, hvor det ikke længere er følelserne og behovene der sætter dagsordenen. Det er dybere tilstande, som følelsen af enhed, samhørighed, fællesskab. Det er her freden er dyb i sindet, vi mærker kærligheden, som noget større end os selv. Det er ligeledes her viden transformere sig til visdom og denne visdom er en flydende tilgang. Alt er foranderligt og alligevel er alt, som det altid har været det. Vi tager vores medansvar, i alt hvad som sker i verden, hele verden, vi deltager og er medfølende om så det er krise på den anden side af jorden. Det handler meget om at deltage med et højere formål i livet, end bare at overleve for egen vindings skyld. Her taler vi om trivsel i livet, livsglæde, taknemmelighed, væren.
Nøgleord: medansvar, fred, medfølelse, fællesskab.
Fokus: vi er, sammen om det.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Essentiel Terapi, Spiritualitet og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *