At praktisere åndelige værdier

De fleste mennesker bruger nok mere tid på,
at tænke over åndelighed, spiritualitet og ikke mindst religion, end at helt vide hvordan de kan praktisere dem. Ikke mindst, hvordan det kan være en del af en hverdag og ikke kun til højtider og i krisetider, uden at det bliver for helligt, for meget og for tyndt.
Vi er vant til i vores egen kristne tro, at forsøge at holde os fri af skyldens smalle sti og alligevel ikke helt skelne om hvad der er moral og hvad der er dårlig samvittighed. Meget af det er tænkt og ikke særlig håndgribeligt, så jeg har søgt at finde nogle essentielle og åndelige værdier, som er knyttet til Handlingens Dynamik og liv. Skyld og dårlig samvittighed er ofte forbundet negative og selvdestruktive tanker om os selv og det er lige her vi gør os ensomme og mister forbindelsen til vores egen sjæl og nærværet med alt som er større end os selv. Så ved at praktisere nogle helt essentielle værdier, så holder vi os meget jordnært til nuet og virkeligheden og derved mister de tvangsprægede tanker om os selv og deres besættelse af vores autentiske jeg, styrken.

  • Ydmyghed, er når vi bliver en del af noget større, når vi ser skønheden uden filtre. Naturen, sammenspillet mellem alting, når vi møder livet opstår for en nyfødt baby, ja sågar i dyrenes verden. Når vi ser verden med nye øjne, forunderligt og fortryllende.
  • Tålmodighed, er når vi ikke har for travlt og har alt for høje forventninger til vores medmennesker og os selv. At vi ikke tror vi er perfekte, at vi ved at tingene tager tid, og kun i tankerne, kan vi når alt i lynets hastighed, jo mere vi er på handlingsplan, jo mere ved vi også godt at alting, har sin tid og ingen er ude efter på at genere dig.
  • Tilfredshed, er når vi sætter pris på det vi har og har opnået i livet. Succes er at opnå det vi stræber efter, lykkelig er vi nå vi opnår tilfredshed i os selv og for vores børn og familie. Tilfreds bliver vi ofte når vi ikke stræber efter noget uden for os selv og vi er fri af bekymringer for det ene og det andet, ikke mindst vores børn.
  • Venlighed, er en del af vores oprindelige sind, når vi ikke er truet, under pres og ellers har god balance i vores behov. inderst inde er vi ren kærlighed, lutter godhed, og venlighed er vores handlinger med denne godhed og kærlighed. Alt med venlighed, koster ikke noget og giver noget igen med det samme. Kommer venligheden fra det inderste af vores væsen, så få vi igen fra andres venlighed.  
  • Ærlighed, er første princip for kærlighed. Når vi fjerner alt vi skygger med, fortielser, løgne, vores manglende tro på os selv, sammen med alt den opdragelse vi er stoppet til med, som bygger på frygt og manglende kærlighed, Så står vi ærlig og åbne. Derved skinner vi igennem med kærlighed og modtagelighed, ærlighed er kærlighed.
  • Gavmildhed. at give er at modtage, at give er at være i stand til at give. Når vi giver andre, er vi et flow med at give og modtage. Giver vi ikke noget fra os, så holder vi fast og i denne fastholden kommer der ikke noget til os. Vi lukker af energimæssigt, derved er vi ikke en del af en større skabelse.
  • Meningsfuld tale, er når vi bruger sproget konstruktiv, gennem samarbejde og for at komme tættere på hinanden og for at få vores behov dækkede. Kærlighed udtrykkes også gennem sproget, så meget giver mening gennem sproget. Det er når vi kommunikere om ingenting, vejr og vind, så kommer vi ikke af med det, vi har på hjertet, og så skaber vi bare mere støj, for os selv og andre. “Så tavshed er guld, meningsfuld tale er sølv og meningsløs tale er noget møg.
  • Respekt, er en essentiel værdi. Respekt må ikke forveksles med frygt, men ægte respekt går begge veje, selvrespekt og respekt udadtil. Så når manden har sin respekt i orden, respektere han sin kvinde og det hun står for og hendes værdier. Det vil sige at kvindeundertrykkelse er forbundet med frygt har intet med ægte respekt at gøre. En mand der undertrykker sin kvinde, er ikke en mand med selvrespekt, allerhøjst et opblæst stolt ego, der undertrykker sit eget selvværd og maskulinitet.
  • Tilgivelse, er noget af det fineste vi kan give andre, jo mere åbne vi er, desto mere er det os muligt at tilgive et andet menneske. Vi begår alle fejl og dumheder og husker vi det, så er der ikke meget vi ikke selv har gjort forud for det vi skal tilgive andre for. At tilgive er at give slip, er at slippe de negative og destruktive følelser og give plads til at kærlige følelser kan flyde. Dybt inde er vi i stand til at tilgive, dybt inde har kærligheden, aldrig været væk. Den der ikke tigiver, giver ikke sig selv muligheden for at igen kunne mødes i kærlighed og medfølelse, og må bære og holde på det som ikke i første omgang gav værdi og vækst.
  • Taknemlighed, er bevidstheden om at vi skal dø som eneste sikre i tilværelsen, og så være i live. At skabe liv i livet og nyde det her og nu. At vi hver dag har muligheder og evner til at udfører dem.
  • Loyalitet. Vær tro mod dine relationer, vær tro mod din kæreste, at være loyal betyder at har du et problem med nogen, så tager du det op med den person. I stedet for at hælde vand ud af ørene, til andre end dem det handler om. Alt for ofte brokker vi os til andre, om andre, dette giver intriger og loyalitetskonflikter, så vi splittes op i små flokke. Andet problem er at vi glemmer at fortælle dem vi brokker os til, når det går godt med dem vi før var sure på.
  •  Inspiration. Sørg altid for at blive inspireret gennem andre, gennem kunst, gennem viden. Så længe vi søger inspiration, så længe holder vi verden åben og ny for os selv. Sørger vi for at blive inspireret, er det let at inspirerer andre. Inspiration er det vi vokser af, inspiration er føde for sjælen. Vær den inspiration du ønsker.
  • Principper, er ufravigelige grundsætninger eller leveregler, som er med til at vise hvor vi står og hvad vi står for. Uden principper, er vi gennemsigtige og uden værdier, visioner og livsformål. “kun døde fisk svømmer med strømmen”.
  • Hjælpsomhed, ved at hjælpe andre, træner du den side af dig som består af ren godhed og hjertelighed. Så ved at hjælpe andre, hjælper du dig selv. “Ægte og ren hjælpsomhed vækker taknemmelighed og taknemmelighed vækker hjælpsomhed”.
  • Mod. Mod er kongevejen til kærligheden og kærlighed kræver mod. Mod er fravær af frygt. Mod er det vi står på, når der ikke er nogen vej udenom. Når vi fjerner frygten, så vokser vi gennem modets kraft og styrke, med det samme.
Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Spiritualitet og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *