Den enste synd i verden er;
At være bevidst om sin “ikke deltagelse” eller “ikke handling”.
Dvs. At være bevist om; at stille sig det næstbedste sted, i stedet for det som er det bedste.
Det er ikke at hjælpe et andet menneske, trods at du står lige ved siden af.
Det er ikke at tage hånd om det som rækker ud efter din hånd.
Det er at lukke øjene for det, som du kan ændre ved din deltagelse.
Det er at sige nej, når ja er det eneste svar.
Det er ikke at hjælpe sin næste, når det er den ved din side.
Det er at gå mod sit eget tav.
Det er ikke at tage hånd, om de behov og drømme der ligger lige foran.
Det er ikke at drage omsorg, når det behøves og det falder indenfor dine evner.
Det er at være vidne, og forblive tavs.
Det er ikke at udnytte dine evner og færdigheder.
Det er at se livet rende ud og stadig forblive passiv.
