Egen kærlighed.

Vi er ikke genstand for vores egen kærlighed,
Vi er i bedste fald kærligheden selv. 

Ofte er egen kærlighed, forbundet med noget negativt.
Hvem har ikke hørt udtrykket “selvglad” som noget negativt og noget, hvor man er blivet pillet ned. Samtidig kan vi i folkemunden, sige og være bevidste om, at vi skal kunne elske os selv, før vi kan elske andre.

Men det er jo noget underligt noget, at elske os selv, eller hvordan skal det opfattes.
Vi er jo ikke et objekt eller genstand for vores kærlighed, vi kan i bedste fald være i vores kærlighed og så er det vi ser og er i, som giver reflektioner tilbage til os, fra vores omgivelser.

Den nemmeste måde er at forstå det på, er at se det som os selv og vores liv.
Det at se på ens liv og hvor meget vi har fat i livet.
Jo mere vi har fat i livet og udlever vores drømme og ønsker for livet,
jo mere er der at holde af, mere at være taknemmelig over.
Så det er mere, at være i kontakt med vores kærlighed og i det lys. Det er de kærlige øjne vi beskuer vores liv og vores relationer på. Det er når vi kikker på det vi har opnået, det er det vi er i, det at blive elsket og elske det at blive elsket. Det at være forbundet gennem et åbent hjerte, med taknemmelighed på det som er, det vi er i. Det er at være ydmyg over at have det man har, det liv man føre og være den man er og den man blivet set som.

Kort sagt; At have, at være, og at holde.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Spiritualitet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *