Ligegyldighedens mark.

Man er langt væk hjemmefra, når man først er kommet til Ligegyldighedens Mark.
I virkeligheden kan man tale om,
at være så langt væk fra den ende af
landskabet, hvor der er plads til at give slip for kreative lege og fornyelse samt gentagelser af de fornøjelige oplevelser der går hånd i hånd med sin elskede.

Der er to veje til ligegyldighedens Mark, den ene er, at hvis ens eneste formål er at “blive gift” og hvis trygheden i at være 2 er eneste behov, ja så er alt andet ligegyldigt.
Det starter dog ikke med ligegyldighed,  man er blot tilfreds med at prinsessen er glad og lykkelig, for så er man  selv glad og føjelig.
Man lever så i nogle år i med troen på, at man er lykkeligt til sine dages ende, indtil at man brat vågner op og opdager at prinsessen ikke længere er tilfreds med at være den, der bestemmer legen. Man aner simpelthen ikke sine levende råd, for man var jo glad for, at man kunne gøre prinsessen glad men det er hun bestemt ikke mere. Det er her man opdager at alt jo er ligegyldigt, for siger man A, så er det forkert og siger man B så er det hamrende forket.
Selv i sit stille sind, kan man mærke ligegyldigheden gnave, for hvad betyder
det om stuen bliver malet i en brækket modehvid farve med glans eller om det
bliver en mat perlemorsfarve? Det er jo i virkeligheden røv ligegyldigt, men alt syntes jo ligegyldigt..
Det er her man opdager, at man er havnet på Ligegyldighedens Mark og ikke kan
finde hverken sig selv, sine værdier, behov eller ønsker.

Den anden vej er der fører til Ligegyldighedens Mark, går gennem konflikter. Det er her hvor fundamentet er utrygt, og alting kan give konflikter og selv når forventningerne spår gode stunder, ja så når man ikke i “havn” før man er på oprørt hav igen.
Her er man klar til at overgive sig, for at blive konflikterne kvit. Man opgiver sig selv, fordi man er udmattet af konflikter, så det eneste man ønsker er fred. Fred i sig selv og fred med sin partner. Værst er det så, når konflikterne stopper og man tager den efterfølgende tomhed, som værende fred og enhed i sit forhold. Man opdager det ikke, man er blot tilfreds med ikke at skulle kæmpe om små detaljer som farven på væggen..
Men tomheden bliver en trommerum i hverdagen, hvor tankerne om det perfekte liv ligger ude i fremtiden.
Ligeledes her vågner man en dag og befinder sig på Ligegyldighedens Mark.
De fine tanker om det gyldne liv var en illusion, et håb der bar en ud af sengen
om morgenen og fik en til at drage af sted på arbejdet…

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Parterapi, Spiritualitet og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *