Leve regel nr. 2 Du får det du selv giver; At give er at modtage.

Regel nr. 2 Du får det du selv giver, At give er at modtage.
Kærlighed er en gensidig proces, i den dybeste kærlighed er vi hinandens spejl.
Så giver jeg dig giver jeg også mig selv. Måske med en kende forsinkelse som i havets bølger. I nærkontakt og kærlighedens bånd, fornemmer vi et fælles sprog. Her ved vi ikke om det er fordi jeg tænkte det, at det skete, eller det skete og jeg derefter tænkte det.
Jeg giver dig, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg giver mig selv, jeg er mig, jeg er handlingen og jeg er modtageren. Vi er et og samme stykke, vi er et, vi er 2 sjæle i et større sammenhænge.

I kærligheden findes ikke frygt, kun væren i det som er og kærlige handlinger.

Alt for ofte giver vi for at opnå noget, det er i dette, vi sælger ud af vores kærlighed. Dette hviler ofte på frygt og usikkerhed. Det er her vi giver for at få noget tilbage, vi giver en gave for at få at vide at vi er gode nok, vi taler pænt for at folk taler pænt igen.
Det er her kærligheden langsomt render ud og væk.

Det er når jeg mærker kærligheden, jeg får lyst til at gøre kærlige handlinger. Så i kærlighed giver vi, i frygten skal vi bede om at få kærlighedens spejl til at vise os tilbage igen på kærlighedens vej..

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Eksistentiel Filosofi, Spiritualitet og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *