Nærværets vej ligger lige mellem galskab og disciplin.

Der findes en verden uden for alting, en verden imellem alt og intet.
En verden imellem det kendte og det ukendte, lige imellem fortid og fremtid.
Det er der, hvor du slipper alt, enten ved at give slip på alt du kender og tror på, eller
ved at miste det gennem krise, eller når døden har taget en lille vals med dig.

Det er her hvor angsten for, om du kan betale banken, få betalt huslejen kan ligge på et meget lille sted.
Et skridt ud af samfundet, et skidt væk, fra alt du plejer, en tilbagetrækning, fra hvad andre tænker og tror om dig og din færden. Et skridt ud imod dit yderste af dig selv, nemlig der hvor du sanser, hvad der er omkring dig.

Lige nu, lige her, væk fra mål i livet, det der skal gøres, glem hvem du er eller hvem du tror du er. Du er nemlig ikke noget, du er et tomt hylster, der lyster på fortidens impulser og de godbidder du har fået eller taget. Du er ingenting, du er ikke dine titler, ej heller de gode ord og evner du er blevet tillagt, eller tror på, du er måske en mand, eller kvinde og dit navn kan du holde fast i, resten er betinget at øjnene der ser, en afhængighed for de fleste. 

Vi er det, vi bliver set som, om vi vil det eller ej, vi er det vi har fået lov til at være. Derfor er vi nådesløse bange for at blive negativt vurderet, puttet i bås sammen med andre.
Vi selv har for vane at se ned på, eller fryde os over at vi ikke er i samme situation…

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Psykoterapi, Sjælelig husgerning, Spiritualitet og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *