Zen og tørret lort.

Zen Buddhismen er kendt for at være hård og rimelig rå. Egentligt er der for mig to retninger, en meget disciplineret retning med hårdt arbejde. Den anden er styret af mere grænseløs og provokerende Zen mestre. En de kendteste er Linji (d. 866) Billeder af Linji viser en fæl, vild, fandenivoldsk personlighed. Historierne om ham er lige så fæle. Han råber, skriger, giver på tæven, banker løs med stokke eller piskeris mod andre zen-munke.
Noget at det han huskes for er udsagn som: Hvis du møder Buddha på din vej, så dræb ham, Buddha er ikke noget du møder udenfor dig, Buddha er inden i dig. “Hvad du end møder; dræb det med det samme. når du møder en patriark, så dræb ham, når du møder dine forældre, så dræb dem.. Sådan vil du opnå frigørelse.”  
Andre zen-legender fortæller om lignende galskab. Zen-mestre beskrives som enfoldige, evigt leende tosser, som totalt respektløse individer, der gør grin med alt og alle.
Jeg kunne fristes til at sige, at når man kommer til oplysthed, så er det hele til at grine af, alt er løgn og illusioner. Lidelserne er ophævet og binder ikke længere en til afhængighed af noget. En Zen historie går også på at en kejser havde inviteret en Zenmester til sig for at få viden om denne oplysthed og Zenpraksis. “Hvad er denne Buddha-natur?” havde denne kejser spurgt, hvortil Mesteren havde svaret på typisk zen-maner »tørret lort«.

Print Friendly, PDF & Email
Dette indlæg blev udgivet i Zen og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *